Indhold
Mitsubishi har nu det, som de kalder verdens mindste projektor til salg i USA.
Firmaets PocketProjector er ikke større, end at den kan ligge i en lille taske en eller en stor jakkelomme.
Den lille projektor vejer kun 400 gram, og den kan frembringe et billede med en diagonal på en meters penge på mindre end en meters afstand fra skærmen.
Lysstyrken er beskedne 250 lux, hvilket betyder, at en grundig mørklægning er nødvendig.
Modsat traditionelle projektorer rummer PocketProjector ikke en strømkrævende, varm pære.
I stedet er lyskilden tre stærke lysdioder fra Lumileds - en rød, en grøn og en blå. Dioderne kan holdes til mindst 10.000 timers brug.
Billedet frembringes i øvrigt ved hjælp af en DLP-chip fra Texas Instruments. Projektoren byder på en opløsning på 800 x 600 pixels.
Mitsubishi PocketProjector har en pris på omkring 800 dollar.
Det vides ikke, hvornår projektoren kommer på det europæiske marked