Artikel top billede

Office 2010 endelig på vej til kunderne

Den nye Office-pakke er nu klar i den originale engelsksprogede version. Men hvad med den danske?

Computerworld News Service: Microsoft Office 2010 har nået en stor milepæl med versionen "release to manufacturing" (RTM), der baner vejen for, at softwaren kan blive leveret til kunderne fra 27. april, oplyser Microsoft.

Office 2010, SharePoint 2010, Visio 2010 og Project 2010 har nu alle fået RTM-status, hvilket betyder, at den endelige kode er låst, og softwaren er klar til at blive leveret til pc-producenterne, brændt ned på cd'er eller blive gjort tilgængelig som download fra Microsofts websites.

Produkterne vil nu blive udrullet i flere stadier.

Volume licence-kunder med Software Assurance vil kunne downloade produkterne på engelsk fra Volume Licensing Service Center fra 27. april, og kunder med mange licenser men uden Software Assurance vil kunne købe produkterne fra Microsofts partnere fra 1. maj, forklarer et blogindlæg fra Microsoft.

Office 2010 kommer i detailhandlen i USA til juni, men hvis man ikke kan holde ventetiden ud, kan man forudbestille allerede nu i Microsofts onlinebutik.

Microsoft har ikke offentliggjort nogen tidsplan for andre sprogversioner af 2010-produkterne, men de vil sandsynligvis følge lige i kølvandet på den engelske.

I onlinebutikken findes tre udgaver af Office 2010: Office Professional til 500 dollars, godt 2.700 kroner; Office Home and Business, som ikke indeholder programmerne Publisher og Access, til 280 dollars, godt 1.500 kroner; samt Office Home and Student, som hverken indeholder Publisher, Access eller Outlook, til 150 dollars, cirka 830 kroner.

Og det er jo ingen ordentlig udgivelse fra Microsoft uden en "officiel lanceringsbegivenhed", så chefen for virksomhedens Business Division, Stephen Elop, vil være vært ved en begivenhed 12. maj, der vil blive transmitteret live på tv fra "verdens største tv-studio: NBC Studios i New York City," oplyser Microsoft.

Flere en 5.000 testere

RTM er en stor milepæl for de Microsoft-udviklere, der har puklet med at få softwaren ud af døren. Det er også en stor dag for Microsoft, som stadig får en stor del af sin omsætning fra Office, selvom prisbillige, webbaserede alternativer fra Google, Zoho og andre bliver mere og mere populære.

Faktisk ligger nogle af de største ændringer i Office 2010 i online-delen. Softwaren indeholder Office Web Apps, som er letvægtsudgaver af Word, PowerPoint, Excel og OneNote, der kan tilgås via en browser fra computere og smartphones.

Microsoft takker de "flere end 5.000 organisationer og partnere," der har hjulpet med at teste 2010-produkterne. Virksomheden fortæller, at 7,5 millioner mennesker har downloadet betaen af Office 2010 siden dens frigivelse i november. Dette er tre gange så mange, som downloadede Office 2007 beta.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere