Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Staten var advaret om problemer med tinglysningen

Staten var underrettet om problemer med den digitale tinglysning, men valgte at se bort fra ønskerne om en længere testfase til systemet.

Med to udsættelser af lanceringsdatoen for den digitale tinglysning valgte regeringen og Domstolsstyrelsen at se stort på advarslerne om, at tinglysningsprojektet ikke var klar til brug på lanceringsdatoen 8. september 2009.

Det skriver dagbladet Information, der er kommet i besiddelse af en række interne dokumenter.

Dokumenterne viser blandt andet, at der har været et meget anstrengt forhold mellem Domstolsstyrelsen og finanssektoren. Ifølge Information overholdt hverken Domstolsstyrelsen eller CSC aftaler eller frister.

Advarslerne kom således fra finanssektoren, hvis systemer skulle passe til tinglysningssystemet.

Herfra blev der fremsat ønske om, at systemet skulle gennem en prøveperiode på tre måneder, hvilket blev afvist af Domstolsstyrelsen og CSC.

Det medførte, at Realkreditrådet, Realkreditgruppen og Finansrådet 3. juli 2009 skrev et brev til Justitsministeriet, hvor de på det kraftigste advarede mod at sætte systemet i drift.

Advarslen til Justitsministeriet går blandt andet på, at denne gruppe havde testet systemet og var "stødt på så alvorlige fejl i systemet, at testen gentagne gange har måttet suspenderes", lyder det i brevet.

De skriver samtidig, at det er bekymrende, at advokater og ejendomsmæglere ikke har haft tilstrækkelige testmuligheder.

Ifølge Information slutter henvendelsen med, at finanssektoren "anbefaler Justitsministeriet at revurdere det samlede risikobillede af igangsætningen af systemet til digital tinglysning".

Trods brevet fra de potente aktører i tinglysningsprojektet valgte daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) og Domsstolsstyrelsen, at sende systemet i luften 8. september sidste år.

Udsættelse ikke mulig

Information forklarer lanceringen med, at en yderligere forsinkelse ikke var mulig.

Formålet med at digitalisere tinglysningen var at spare 100 millioner kroner årligt i lønninger. En ramme, der var fastsat til at skulle påbegyndes fra september.

En yderligere forsinkelse af projektet ville betyde, at danskerne kom til at stå uden tinglysningssystem fra lanceringsdatoen.

Brian Mikkelsen er siden blevet efterfulgt af Lars Barfoed (K), der over for Information afviser, at regeringen bærer ansvaret for skandalen.

"Domstolsstyrelsen vurderede, at det ville være for dyrt og forsinke tinglysningen for meget, hvis der skulle etableres et egentligt testmiljø, som ejendomsmæglere og advokater kunne teste," siger Lars Barfoed.

Han mener, at man i stedet for at "skyde skylden på nogen og placere ansvar" burde se frem, skriver Information.

Problemerne med tinglysningen vurderes til at have kostet private borgere en milliard kroner i ekstrarenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer