Artikel top billede

Årets it-chef 2008, Daniscos Niels Molzen, decimerer serverne i datacentret for at spare strøm og penge. Foto: Mikael Rieck

Sukker-gigant smider overflødige it-kilo

Klima-it: Danisco smider de overflødige it-kilo, og sparer to tredjedele af strømforbruget, når selskabet skifter 250 gamle servere ud med 10 nye.


Hver anden is og ost, hver tredje pakke sæbepulver og hvert fjerde brød, der dagligt produceres rundt om i verden, indeholder mindst en
ingrediens, der er fremstillet af Danisco.

Det gør den danske virksomhed til en af verdens førende producenter af ingredienser, enzymer og bio-baserede produkter. Og størrelsen stiller solide krav til virksomhedens it-rygrad, der udgøres af et datacenter placeret i København. Med afdelinger i 47 lande råder Danisco over 800 servere og 10 storage-systemer.

Nu er datacentret i København kommet under kniven, og Danisco, der i øvrigt netop har frasolgt sin sukkerdivison og nu er en ren ingrediensproducent, har i samarbejde med it-virksomheden Dell gennemført en slankekur, der erstatter 250 fysiske servere med blot 10.

Den operation skærer to tredjedele af strømforbruget, og mindsker ifølge Daniscos egne beregninger strømforbruget med over 1,2 millioner kilowattimer over en treårig periode.

Sparede penge går til it-projekter

"Vi sætter ansvarlighed overfor miljø og mennesker i højsædet, og ser løbende på, hvordan vi kan nedsætte vores energiforbrug og dermed mindske vores globale CO2-aftryk," siger Niels Molzen, Group IT Manager hos Danisco.

Niels Molzen blev i 2008 kåret til Danmarks bedste it-chef.

Den økonomiske gevinst ved at spare strøm og ressourcer til drift vil blive brugt til kommende it-projekter, fortæller Niels Molzen.

Dell, der gennem tiden mest har været kendt for sin pc-forretning på nettet, satser i dag på at kunne levere komplette løsninger fra analyser og design af løsninger til implementering, efteruddannelse og drift.

"Det er et strategisk indsatsområde for os. Vi trækker på vores lange erfaring som hardwareleverandør og leverer nu komplette pakker og projekter," siger Henrik Stanley Madsen, direktør for Solutions i Dell.

Tidligere har Dell virtualiseret Københavns Kommunes servere, hvor 638 servere blev tryllet om til blot 32.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere