ERP: Kampen om midtbanen er i fuld gang

Forretningssystemer 2009 SAP sidder deroppe og kigger nedad i markedet, mens de små leverandører af virksomhedssystemer ser opad i markedet. Kampen om midtbanen er fløjtet i gang.

Artikel top billede

Forretningssystemer 2009 Tendenserne i markedet for virksomhedssystemer er en konsolidering med færre leverandører, mens antallet af systemer ikke bliver færre.

"Kampen om midtbanen er i fuld gang," fortæller Herbert Nathan, rådgivningsvirksomheden HerbertNathan & Co. og en af arrangørerne af konferencen ForretningsSystemer, der tirsdag og onsdag løber af stabelen i DR Byen.

"SAP er meget dominerende i det øvre segment, så der er en klar interesse fra SAP's side for at kigge nedad i markedet og lave løsninger til mindre virksomheder."

"Samtidig kigger de små op i markedet, og der er ofte fem-syv leverandører, der kan være interessante for en potentiel kunde," siger Herbert Nathan.

Når længere ud med partnere

Partnere er et begreb under udvikling, mener Nathan. Microsoft og Oracle har for eksempel valgt at bruge partnere, og faktisk ligner brugen af partnere en tendens.

"Leverandørerne når længere ud ved eksempelvis at støve partnere op med specielle kompetencer og på den måde nå specielle industrier," siger Herbert Nathan.

Groft sagt arbejder den ene halvdel af leverandørerne med partnere, og den anden halvdel gør ikke.

Samtidig dukker nye leverancemodeller op. Teknologien åbner nye muligheder for levering som SaaS (Software as a Service), altså levering over internettet, hvor brugerne ikke selv skal installere, men betale en afgift for antal transaktioner og/eller antal brugere.

"Software as a Service, hvor man bare betaler licens og noget vedligeholdelse, det ser vi stadig mest på low end og CRM-området. De helt store leverandører bruger ikke rigtig SaaS endnu," konstaterer Herbert Nathan.

Leverandørerne fokuserer på at gøre den tekniske implementering lettere, men den største opgave er ifølge Nathan den organisatoriske del.

"Nye forretningsprocesser og forretningsgange fylder meget, og at få brugerne til at forstå, at installationen er godt både for den enkelte og for virksomheden, det er en stor opgave," siger Herbert Nathan.

Der er grundlæggende to typer af forretningssystemer - ERP og 'Best-of-Breed'.

ERP suite:
• Systemet understøtter bredt en række forretningsprocesser.
• Dækker som oftest 95 procent af behovene.
• Den brede løsning medfører ofte en samlet datamodel med få skræddersyede integrationer.
• Typisk marginalt dårligere funktionalitet på enkeltstående områder.
• Ensartet brugergrænseflade.
• Samme sikkerhedssystem.
• Mulighed for at standardisere it-kompetencer.
• Typisk en større kompetence på markedet.

Best-of-Breed:
• Er udviklet til at dække de særlige behov inden for en specifik forretningsproces.
• Ofte marginal bedre funktionalitet til at understøtte processen.
• Behov for at udvikle særlige grænse-snit til andre systemer.
• Risici for redundante data.
• Ofte mulighed for at implementere relativt hurtigere.
• Brugergrænsefladen oftest forskellig.
• Kræver særligt datawarehouse for at rapportere på tværs af processer.

Forældet teknologi fører

Hvorfor overhovedet gå i gang med at skifte virksomhedssystemet ud?

Fire-fem argumenter skiller sig ud i diskussionen om, hvorfor en virksomhed overhovedet skal gå i gang med at anskaffe en ny løsning af den ene eller den anden karakter.

I en HerbertNathan-undersøgelse er førerargumentet, at en ny løsning skal anskaffes "som erstatning for forældet teknologi" (71 pct.). Dernæst "for at effektivisere forretningsprocesser (67 pct.). På tredjepladsen ligger argumentet "for at forbedre styringsinformation" (56 pct.) og endelig peger 31 procent på "konsolidering af systemer og databaser."

Når det kommer til valget af den nye løsning, vurderes funktionalitet og leverandørforhold som vigtigst, når der skal vælges et nyt forretningssystem. Derefter kommer pris, teknologi og andre forhold.

"Vi ser mange virksomheder, der siger, at kan vi få den rigtige løsning med den bedste partner, så er prisen ikke afgørende."

Få kun tre tilbud

I bestræbelsen på at foretage et objektivt valg anbefaler Nathan, at man undgår at bruge mere end tre-fire måneder på anskaffelsesprocessen.

"Fokuser på nøglebehovene og lad leverandørerne forholde sig til kravene skriftligt, brug lidt tid med mange og meget tid med få. Det er svært at få tid til at få et godt forhold til partneren."

"Til en start taler man måske med seks-syv potentielle leverandører, og når man er nået ned på et par stykker, så brug mere tid med dem. Indhent ikke tilbud fra mere end tre leverandører.

Spørgsmålet er så, om man vil sætte sin ordre i spil på midtbanen, hvor den kan hente tilbud både oppefra og nedefra, eller om man ved præcist hvor på banen, leverandøren skal findes.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

    Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S