TDC stopper lovbrud - og hæver priserne

Siden niende oktober har TDC arbejdet på at ændre informationsoverførslen, der blev kendt ulovlig af Teleklagenævnet. Nu ændrer selskabet omsider fremgangsmåde. Og hæver priserne.

Først seks uger efter Teleklagenævnet kendte TDC's informationsoverførsel af samlerabatordningen ulovlig, ændrer TDC først nu reglerne for, hvordan kunder med fastnettelefon og ADSL-bredbånd på samme telefonlinie kan opnå samlerabat.

”Vi stoppede med at bruge persondataene øjeblikkeligt. Faktisk har vi informeret både Teleklagenævnet og Telestyrelsen om situationen og begge parter har været involveret i det her. Der er ikke tale om, at vi på nogen måder har brudt loven siden niende november,” understreger koncerndirektør Carsten Dilling, Fastnet Norden om rygterne, at TDC stadig brugte den ulovlige informatonsoverførsel.

Han mener ikke, at det kunne være gjort på kortere tid.

Samtidig hæver TDC prisen på et fastnet-abonnement med fem kroner per måned til 134 kroner inklusiv moms.
Prisforhøjelserne, der allerede træder i kraft fra nytår, skyldes ifølge TDC flygtende kunder og stigende omkostninger.

Dyrere

"Sidste år faldt antallet af kunder med fastnettelefon med knap seks procent, men desværre falder vores omkostninger ikke tilsvarende. Derfor har vi besluttet at hæve abonnementsprisen fra årsskiftet," udtaler Carsten Dilling.

Han tror ikke, at de højere priser vil få endnu flere kunder til at vælge TDC fra.

1. januar hæver TDC også den såkaldte samproduktionsrabat for kunder, der både har telefon og bredbånd på samme linje, fra 40 til 45 koner per måned.

Teleklagenævnet afgørelse den niende november betød, at TDC med det samme skulle finde en anden måde at sikre, at kunder med både fastnet og bredbånd kun betalte leje af kobberet en gang.

Lovbruddet får dog ikke nogen konsekvens for TDC. Teleklagenævnet vil ikke skride ind, fordi teleselskabet skal have lidt tid til at indstille sig på de nye forhold.

Anmoder selv rabat

Hvor rabatten tidligere er udbetalt automatisk, skal kunderne fremover selv anmode TDC om at få rabatten, der for tiden er på 40 kroner pr. måned.

"Vi ændrer reglerne, så kunderne selv skal anmode om at få rabat. Det er lidt mere besværligt for både kunderne og os, men så er der rene linjer, og alle de kunder, der tidligere fik rabat, kan stadig få det," siger koncerndirektør Carsten Dilling, Fastnet Norden.

De ny regler gælder kun kunder, som har fået bredbånd efter den 9. oktober i år og dermed kan være berettigede til rabat. TDC-kunder, der allerede får rabat, behøver ikke foretage sig noget.

IT- og Telestyrelsen har vurderet, at de nye regler ikke er i strid med telelovens bestemmelser om udveksling af oplysninger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S