Artikel top billede

Rovsing-underskud større end ventet

Chr. Rovsing-selskabet Rovsing A/S har offentliggjort sit første halvårsregnskab som børsnoteret virksomhed. Forventningerne til omsætning fastholdes, mens underskuddet bliver større end ventet. Aktiekursen er vigende.

I december nåede rumfarts-aktien Rovsing sit højdepunkt med mere end en tredobling af aktiens introduktionskurs efter aktiesalget sidste år i november.

I dag er aktien faldet til et mere jordnært niveau om end stadig mere end 50 procent over introduktionskursen. Forventningerne til årets omsætning fastholdes i selskabets første halvårsberetning.

Omsætningen, der hidtil især er kommet fra opgaver løst for den europæiske rumindustri, med European Space Agency (ESA) som den største kunde, faldt i første halvår med 24 procent til 20,2 millioner kroner.

Udvikler rumfærge

Rovsing deltager gennem samarbejdet med ESA i udviklingen af det europæiske satellit-navigationssystem Galileo og en europæisk rumfærge.

Virksomhedens speciale er test af softwaresystemer, og den har i sit CV referencer til både Nato og CERN.

For hele regnskabsåret 2006/07 forventer Rovsing, at omsætningen stiger med omkring 25 procent i forhold til året før til 56-62 millioner kroner, mens driftsresultatet (EBIT) ventes at lande på minus 4,0-4,5 millioner kroner.

Behøvede ikke børsintroduktion

Driftsresultatet bliver således en halv til en hel million kroner mindre, end hvad der blev forudset i børsprospektet.

Rovsing er en ret stærk virksomhed rent finansielt og behøvede som sådan strengt taget ikke at skaffe flere penge gennem en børsintroduktion af sine aktier.

Ifølge Rovsing skulle børsnoteringen snarere gennemføres for at sende et signal om seriøsitet til de betydende kunder både i Europa og i USA. Derfor skete børsnoteringen heller ikke på en af de mindre børser, men på Københavns Fondsbørs - OMX.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere