Kan gode tal fjerne HP fra skandale-sporet?

Det nyeste kvartalsregnskab fra Hewlett-Packard leverer solid vækst på alle væsentlige forretningsområder. Udviklingen står i skarp kontrast til konkurrenten Dell, der fortsat udsætter regnskabstallene for de seneste kvartaler.

ComputerViews: Godt halvandet år efter, at Mark Hurd overtog jobbet som topchef for it-ikonet Hewlett-Packard (HP) har han leveret varen i form af et kvartalsregnskab, der både totalt set leverer solid vækst på top- og bundlinie men endnu vigtigere demonstrerer, at HP stadig er i stand til at fyre på samtlige cylindere og skabe vækst i alle væsentlige forretningsområder.

En afgørende udvikling fordi HP de sidste ti år først og fremmest har hentet indtjening fra printerforretningen generelt og forbrugsstoffer i særdeleshed.

Mest bemærkelsesværdig er salget af hardware og løsninger til store virksomheder – Enterprise Storage and Servers – der godt nok kun steg med fire procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Hæver forventningerne

Men under tallet gemmer sig blandt andet en fremgang i salget af bladeservere på 38 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Og salget i Personal Systems Group, der rummer pc-salget, voksede med 10 procent i kvartalet.

Mark Hurd kronede regnskabsaflæggelsen med for fjerde gang i streg at hæve forventningerne til det nye regnskabsår.

Dermed demonstrer HP lige nu en overlegen formkurve i forhold til konkurrenten Dell, der torsdag endnu engang måtte udsætte offentliggørelsen af de seneste kvartalstal, med henvisning til, at børsmyndighederne er i gang med en omfattende undersøgelse af selskabets regnskaber.

Og konkrete tal er nu engang det bedste måleredskab i vurderingen af en virksomhed både for kunder og investorer.

Derfor kan de solide tal fra HP være med til at trække selskabet væk fra skandalernes slæbespor, selvom børsmyndighederne nu har indledt en formel undersøgelse af, om HPs nu tidligere bestyrelsesformand Patricia Dunn har stået bag ulovlig overvågning i forsøget på at finde kilden til et læk af fortrolige oplysninger fra bestyrelsen.

I hvert fald har Mark Hurd og HPs team af kommunikationsfolk blikket stift rettet mod tallene.

For alt i alt voksede omsætningen i HP det seneste kvartal (det fjerde i HPs regnskabsår) med syv procent til 24,6 milliarder dollars og for hele året med 6 procent til 91,7 milliarder dollars.

Det er efter al sandsynlighed lige præcis nok til, at HP kan overhale IBM som verdens største it-leverandør målt på omsætning.

IBM's regnskabsår følger kalenderåret, men HP er allerede selv begyndt at fortælle historien om, at selskabet nok bliver verdens største it-leverandør.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job