Clearwire tænder for WiMAX-salget i Danmark

En trådløs bredbåndsforbindelse for 99 kroner om måneden, lyder tilbuddet fra Danske Telecom og telemilliardæren Craig McCaws firma Clearwire. De to tændte mandag for salget af WiMAX i Danmark.

Som beskrevet hos Computerworld i sidste uge satser Danske Telecom i samarbejde med den amerikanske telemilliardær Craig McCaw nu på at sælge trådløst bredbånd til en halv million danske husstande.

Igennem selskabet Clearwire Denmark har de to parter nu åbnet for salget i Danmark, hvor introduktionsprisen lyder på 99 kroner om måneden for en netforbindelse med en hastighed på 256 kilobit i sekundet.

Dertil kommer, at man skal investere knap 1.000 kroner i den boks, som gør det muligt trådløst at koble sig på nettet via Danske Telecoms WiMAX-netværk, som i første omgang dækker København, Århus og Odense.

Den normale pris for 256 kilobit i sekundet er 199 kroner om måneden, mens brugerne skal slippe 699 kroner for en hastighed på to megabit i sekundet.

Selv lægger Danske Telecom ikke skjul på, at det er TDC's dominans på bredbåndsmarkedet, der skal udfordres. Det markerede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han ved lanceringen klippede en tyk kobberledning over.

Han deltog, fordi han er formand for investeringsfonden BIIT Venture, som ejer hovedparten af Danske Telecom.

Clearwire skal levere trådløst bredbånd via frekvensbåndet 3,5 GHz, hvor Danske Telecom har to landsdækkende licenser.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S