Artikel top billede

(Foto: PR-Foto / Windows)

Windows 11-opdatering kan smadre din SSH-forbindelse - Microsoft klar med løsning på problemet

En ny Windows 11-opdatering har vist sig at skabe problemer for nogle brugere, der anvender SSH-forbindelser.

En nyere Windows 11-opdatering har haft en uheldig effekt.

For Microsoft oplyser nu, at opdateringen, som hedder KB5033380, er årsag til, at nogle Windows 11-brugere med 22H2- og 23H2-systemer mister deres SSH-forbindelser.

SSH-forbindelse – også kaldet Secure Shell – bruges typisk af systemadministratorer og udviklere til at få fjernadgang til servere og computere.

Begrænset antal enheder ramt

Microsoft oplyser, at problemet opleves på et begrænset antal enheder, men at det især er kunder inden for enterprise, IoT og uddannelse, som rammes.

I øjeblikket undersøger Microsoft dog også, om private brugere, der anvender Windows 11 Home og Windows 11 Pro, kan være ramt.

Den problematiske opdatering, der blev frigivet i oktober, indeholder ellers flere brugbare opdateringer.

Eksempelvis retter den op på problemer med enhedernes batteriforbrug og indeholder også forbedringer til Copilot.

Microsoft har dog offentliggjort en vejledning til, hvordan du kan løse problemet med SSH-forbindelserne.

Læs vejledningen her.