EU sparker Amazons kæmpeopkøb af iRobot til hjørne: Mangler svar på vigtige spørgsmål

EU-Kommissionen har startet en tilbundsgående undersøgelse af opkøbet, men nu forsinker kommissionen sin undersøgelse, så opkøbet ligeledes bliver forsinket.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash/Christian Wiediger)

Europa-Kommissionen meddelte tilbage i juli, at der ville blive iværksat en tilbundsgående undersøgelse af Amazons opkøb af robotstøvsuger-selskabet iRobot til en værdi i omegnen af 11,6 milliarder kroner.

Undersøgelsen har til formål at kulegrave konsekvenserne for konkurrencen på markedet, hvis opkøbet gennemføres.

”Amazon er både en online markedsplads og en forhandler. Vi er bekymrede for, at Amazon ved at overtage iRobot kan bruge en sådan dobbeltrolle til at udelukke iRobots rivalers adgang til dets markedsplads,” udtalte daværende konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, som lige nu er på orlov, tilbage i juli.

Nu forsinker EU dog sin undersøgelse, og derved forsinkes opkøbet ligeledes, indtil de involverede virksomheder har leveret tilstrækkeligt med informationer.

"Denne procedure i fusionsundersøgelser aktiveres, hvis parterne undlader rettidigt at give en vigtig oplysning, som Kommissionen har anmodet dem om," meddeler kommissionen ifølge Reuters og fortsætter:

"Når de manglende oplysninger er leveret af parterne, startes uret igen, og fristen for kommissionens beslutning justeres derefter."

Uret blev stoppet 8. september, lyder det.

EU-Kommissionen har tidligere meldt ud, at deadline for beslutningen vedrørende opkøbet var den 13. december. Denne er nu udskudt på ubestemt tid, indtil de tilstrækkelige oplysninger er leveret til kommissionen.

Fire aspekter

EU-Kommissionen er særligt bekymret for følgende:

- Amazons online handelsplatform er en meget vigtig kanal for salg af robotstøvsugere, så det kan forvrænge konkurrencen, hvis Amazon vil favorisere en producent.

- Amazon har muligvis evnen og incitamentet til at udelukke IRobots rivaler ved at forhindre dem i at sælge produkter gennem Amazons kanaler. Det kan ske ved at favorisere IRobots produkter i søgninger, forhindre rivalerne i at reklamere eller ved at hæve omkostningerne for konkurrenterne på Amazons platforme.

- Amazon kan derudover også have evnen og evnen og incitamentet til at udelukke IRobots konkurrenter ved at forhindre dem i at få adgang til de eksisterende eller fremtidige applikationsprogrammeringsgrænseflader i Amazons Alexa-software samt 'Works with Alexa' (WWA)-certificeringen.

- Amazon vil med et opkøb få adgang til IRobots data, og det kan ifølge kommissionen blive konkurrenceforvridende.

Det foreslåede opkøb blev anmeldt til EU-Kommissionen 1. juni 2023.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Comm2ig

    Er vanens magt den største trussel for cirkulær transformation i IT-branchen?

    IT-branchen står for 4% af CO2-udledningen, men vi udskifter vores udstyr langt oftere, end behovet retfærdiggør.

    KMD A/S

    Senior Sales Specialist

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til DevOps i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead Cloud

    Københavnsområdet

    Lessor Group

    Business Analyst for our Danløn Scrum team

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S