Microsoft vil give dig op mod 200.000 kroner hvis du opdager bugs i Teams

Microsoft udlover op mod 200.000 kroner til udviklere, der opdager bugs eller sårbarheder i Teams. Beløbsstørrelsen understreger, hvor vigtig Teams er for Microsoft lige nu.

Artikel top billede

Microsoft skruer markant op for størrelsen på de dusører, som udviklere kan hente, hvis de opdager hidtil ukendte bugs og sårbarheder i Teams.

Det sker med et nyt dusør-program, hvor det maksimale beløb, der kan hentes, er 30.000 dollar.

Det svarer til knap 200.000 kroner, og det er omkring det dobbelte af den maksimale dusør, som Microsoft stiller udviklerne i udsigt for at finde bugs eller sårbarheder i Microsoft Office.

Det understreger, at Teams står helt centralt for Microsofts fremtidsplaner.

Det nye dusør-program hedder kort og godt ‘Microsoft Applications Bounty Program’.

I første omgang fokuserer det alene på Teams, men Microsoft bedyrer, at også andre applikationer med tiden vil blive indlemmet i programmet.

Microsoft har inddelt sit såkaldte scenarie-baserede dusørprogram fem kategorier, der spænder fra 6.000 dollar over 10.000 dollar og 15.000 dollar til toppræmien på 30.000 dollar.

Den kan udløses, hvis man finder hidtil ukendte sårbarheder, som Microsoft beskriver som “Remote code execution (native code in the context of the current user) with no user interaction.”

Du kan læse mere hos Microsoft om Microsoft Applications Bounty Program her.

Microsoft udlover desuden dusører fra 500 dollar og op til 15.000 dollar, hvis man finder mere generelle sårbarheder eller bugs i Teams, der falder uden for det scenarie-baserede dusør-program.

Microsofts dusørprogram til Office - der hedder ‘Office Insider Builds on Windows’ - har et loft på 15.000 dollar.

Kun to andre dusør-programmerr når op på 30.000 dollar.

Det ene er Microsofts program for browseren Edge, som selskabet efter de mange sikkerhedsproblemer i forgængeren Internet Explorer ønsker at holde i sikkerheds-udviklernes fokus.

Det andet er Windows Defender Application Guard-programmet.

Du kan se hele listen over Microsofts forskellige dusør-programmer ved at klikke her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S