I midten af januar, lige før det kinesiske nytår, var jeg på besøg hos vores afdeling i Kina, og allerede på det tidspunkt var man begyndt at tale om coronavirussen.

Det var også på det tidspunkt, at der dukkede et udbrud af coronavirus op i Suzhou, hvor vi i Tradeshift har vores kinesiske afdeling.

Vi så blandt andet billeder på sociale medier, hvor folk gik rundt på det lokale hospital i beskyttelsesdragter.

Samtidig florerede der også rygter om, at antallet af smittede var større, end det der officielt blev meldt ud.

Det betød, at folk pludseligt isolerede sig derhjemme. I stedet for at rejse hjem til familien i højtiden blev de i deres lejligheder med deres nærmeste.

Det kinesiske nytår er ubetinget den største højtid på året.

For nogle af vores kinesiske ansatte er det den eneste tid på året, hvor de har mulighed for at rejse hjem til deres hjemstavn og besøge familien.

Derfor er det meget voldsomt for folk, når de bliver bragt i en situation, hvor de må springe det årlige besøg hos familien over. Det har ganske enkelt en enorm påvirkning på det kinesiske samfund.

Det er også en af årsagerne til, at den tegning som Jyllands-Posten for nylig bragte blev opfattet som meget ufølsom, og mange kinesere blev uden tvivl sårede.

Jeg kunne med det samme sætte mig ind i, hvordan det ville blive opfattet af kineserne, og jeg tænkte bare "åh nej, ikke igen."

Der er altså bare noget med, at vi danskere tror, at vi er så forfærdelige sjove med den slags. Vi vader rundt med træskostøvler på.

Træder vi nogen over fødderne nede i Netto, kan vi jo godt finde ud af at undskylde, men i den her slags situationer ryger ytringsfrihedsflaget straks op. For mig at se, så er det bare et spørgsmål om almindelig menneskelig omsorg og høflighed.

Mikkel Hippe Brun, medstifter af Tradeshift og chef for selskabets asiatiske forretning