Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Frankrig: Facebook skulle aldrig have fået grønt lys for opkøbet af WhatsApp / KMD genvinder kontrakt med Statens It / Regeringens råd om cybersikkerhed mødes for første gang i dag

Morgen-briefing: Frankrig: Facebook skulle aldrig have fået grønt lys for opkøbet af WhatsApp. KMD genvinder kontrakt med Statens It. Konkursramte Prispresseren.dk solgt. Regeringens råd om cybersikkerhed mødes for første gang i dag. It fylder godt op i vores liv … og også i den seneste opdatering af Retskrivningsordbogen

Godmorgen ... så blev det igen tid til en uges morgenbriefing fra Computerworld set, hørt og sammenstykket på den fremskudte lyttepost på Amager bemandet af Niels Veileborg.

Frankrig: Facebook skulle aldrig have fået grønt lys for opkøbet af WhatsApp

Chefen for de franske konkurrencemyndigheder Isabelle de Silva siger til Reuters, at Facebook formentlig ikke skulle have haft lov til at købe WhatsApp. Opkøbet blev gennemført for seks år siden til en pris af 22 milliarder dollars.

Isabelle de Silva peger på, at det nu er mere tydeligt end for fem år siden, at evnen til at indsamle og udnytte data er en kolossal fordel. Og at det netop er det, som ligger til grund for de enorme værdier i eksempelvis Facebook og Google.

“Facebooks succes hviler ikke kun på opkøbet af WhatsApp og Instagram men på muligheden for at samle og aggregere de tre communities”, siger hun.

De franske konkurrencemyndigheder skal ifølge Reuters deltage i arbejdet med at revidere EU’s konkurrenceregler, som den danske konkurrencekomisssær Margrethe Vestager skal i gang med.

KMD genvinder kontrakt med Statens It

KMD har genvundet kontrakten på driften af statens systemer til understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, fremgår det afdenne opdatering.

Statens It har haft kontrakten i såkaldt miniudbud, og det vandt KMD, som altså er den nuværende leverandør.

Kontrakten gælder driften i de kommende fire år.

Konkursramte Prispresseren.dk solgt

Den konkursramte webshop Prispresseren er blevet solgt til Heimdall Nordic Group, fremgår det af en pressemeddelelse.

Heimdall Nordic Group ApS ejer i forvejen webshops som PanzerScreen og BalderClothes.

Regeringens råd om cybersikkerhed mødes for første gang i dag

Regeringens nye råd om cybersikkerhed, der blev annonceret lige før nytår, mødes for første gang i dag mandag.

Medlemmer af Cybersikkerhedsrådet er:

Rikke Hougaard Zeberg, direktør, Digitaliseringsstyrelsen (formand for offentlig sektor)
Thomas Lund-Sørensen, chef, Center for Cybersikkerhed (formand for offentlig sektor)
Bjarke Alling, Koncerndirektør, Liga
Søren Maigaard, Vice President og CISO, Norlys
Jesper R. Jespersen, IT-sikkerhedschef, Aura Energi
Jan Steen Olsen, Vice President og Chief Technical Officer, Danske Bank
René Rasmussen, Vice President, Global IT, Coloplast A/S
Marianne Horstmann, direktør, Netdesign/TDC
Mikkel Groth-Andersen, Chief Information Security Officer, DFDS A/S (interim)
Georg Dam Steffensen, universitetsdirektør, ITU
Peter Bruun Nielsen, vicedirektør for IT, Aarhus Universitet
Christian D. Jensen, lektor på DTU
Henrik Larsen, chef, DKCERT
Mette Raun Fjordside, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk
Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
Christian Wernberg-Tougaard, Head of Public Sector Cybersecurity, Deloitte
Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex
Thomas Kristmar, Senior Manager, KPMG
Torsten Andersen, vicedirektør, Erhvervsstyrelsen
Charlotte Münter, afdelingschef, Justitsministeriet

It fylder godt op i vores liv … og også i den seneste opdatering af Retskrivningsordbogen

Retsskrivningsordbogen fik tilføjet 205 nye ord i 2019. Mange af dem er kendte ord, hvor stavemåden nu er slået fast med syvtommersøm. Og rigtig mange af dem har rod i it … herunder de 24 tilføjelser, som ligger lige for. Så nu er det en etableret sandhed, at it-sikkerhed også kan skrives IT-sikkerhed.

På Computerworld holder vi dog fortsat fast i at stave it sådan her: it

Herunder de 24 nye tilføjelser med rod i it:

clickbait
feed
fildelingstjeneste
game
gamer
influencer
instagramme
instagrammer
IT-sikkerhed
it-sikkerhed
IT-virksomhed
it-virksomhed
mobilbetaling
persondata
robotteknologi
videoblog
videoblogger
vlog
vlogger
VPN
vpn
VPN-forbindelse
vpn-forbindelse
youtuber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere