Artikel top billede

Fortalt til: Steffen Villadsen | Foto: Nykredit (Foto: Nykredit)

Mennesker i IT
Udgivet 3. maj 2018 kl. 15.00

Goldman Sachs er en utrolig spændende koncern at arbejde i, men det er også en anden arbejdskultur, end man har i Danmark.

Det er utroligt skægt, men når du har tre børn, og den ældste er fem år, så ser man dem ikke ligeså meget, som man gerne vil. Nogle gange glemmer vi, hvor privilegerede vi er herhjemme.

Når du sidder i New York og arbejder, skal der altså tjenes nogle penge.

Du skal selv betale for, at dine unger går på de gode skoler, og det skal de jo.

Og du skal købe et sommerhus, for det forventes i de kredse. Så der skal altså virkelig hives nogle penge hjem, og det betyder, at man ikke ser sine familie særligt meget.

Herhjemme kan vi både have en karriere og se vores børn, og de kan også gå i en god skole, som vi betaler over skatten.

Når man har boet herhjemme, så tænker man, at alt er dyrt.

Realiteten er, at det først kom bag på folk, at jeg sagde op, men jeg kunne se på dem, at den beslutning ville de også gerne have taget selv, men det var ikke en mulighed for dem. Der var ikke noget Danmark, de kunne flytte hjem til.

De boede ligesom der, og der var også nogle gamle, der skulle passes og børnene skulle på gode skoler, og ægtefælllen ville gerne have det der sommerhus, og alle vennerne tog på den dyre ferie, og så sidder man i saksen.

Der er man privilegeret som dansker, at man bare kan sidde herhjemme og have et fedt job, og man samtidigt kan komme ud og spille fodbold med junior lørdag morgen og tage med til skolehjemsamtale. Det er utænkeligt i den anden verden.

Jesper Andersen, CIO hos Nykredit. Har tidligere arbejdet for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i 15 år.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it