Artikel top billede

Apple præsenterer ny billig-iPad: Vil have fingre i skoleeleverne

En ny og billigere iPad samt en masse ny undervisningssoftware stod på programmet, da Apple tirsdag aften løftede sløret for en række nyheder.

Apple præsenterede tirsdag aften en ny og billigere iPad, der især er rettet mod uddannelses-markedet, hvor Apple er i hård konkurrence med Googles billige Chromebook-computere.

Den nye iPad kommer i den billigste 32 gigabyte-udgave til at koste 2799 kroner for almindelige forbrugere, mens uddannelsesinstitutioner får en beskeden rabat og kan købe den for 2687,50 kroner.

Den nye iPad er udstyret med den A10 Fusion-processor, som sidder i Apples iPhone 7, og den understøtter ligeledes Apples digitale blyant, Apple Pencil.

Indtil videre har understøttelsen af Apple Pencil været forbeholdt Apples dyrere iPad Pro, der dog stadigvæk skiller sig ud ved at have mere processorkraft, en større og bedre skærm samt understøttelse af Apples smart-tastatur.

Ønsker du at tilslutte et tastatur til den nye billigere iPad, bliver du således nødt til at bruge et bluetooth-tastatur.

Læs også: Kom indenfor i "folkeskolens" top-moderne it-laboratorium: Her skal fremtidens lærere uddannes

Halter bagefter Chroomebooks

Præsentation skete til en særlig event, som Apple afholdt på en skole i den amerikanske storby Chicago, og Apple havde udelukkende fokus på anvendelsen af Apple-produkter i undervisnings øjemed.

Formålet med eventen har øjensynligt været at vinde klasseværelserne tilbage fra konkurrenterne Google og Microsoft. Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg sidder Apple blot på 17 procent af uddannelsesmarkedet i USA.

Google har til gengæld forrygende succes med sine Chromebooks i de amerikanske skoler, og ifølge Bloomberg sidder Chromebooks og Android-enheder sammenlagt på 60 procent af det amerikanske uddannelsesmarked, mens maskiner med Microsoft Windows udgør 22 procent af markedet.

Læs også: Medie: Apple vil vinde klasseværelserne tilbage fra Google og Microsoft - nye, billige iPads lanceres tirsdag

Ny software til skoleklasser

Udover den nye iPad løftede Apple også sløret for ny undervisningsorienteret software.

Her i blandt appen Schoolwork, der gør det let for lærerne at dele undervisningsmateriale og dokumenterne med eleverne i en klasse.

Apple præsenterede ligeledes appen Classroom, der gør det muligt for lærerne at administrere elevernes enhederne.

Lærerne kan ifølge Apple bruge appen til at følge med på de enkelte elevers skærme ligesom, at de kan starte specifikke apps og åbne specifikke dokumenter samtidig på elevernes enheder.

Sidst men ikke mindst vil skoler, der er kunder hos Apple få 200 gigabyte gratis iCloud lagerplads til hver enkelt elev.

Alle os andre må dog fortsat til lommerne, hvis vi ønsker mere end de pauvre fem gigabyte som Apple i øjeblikket tilbyder.

Læs også: Undersøgelse af iPads i skoler - gode til spil, dårlige til undervisning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis