Google fjerner godkendelse af udbredte sikkerheds-certifikater i Chrome - rammer millioner af websites

Google er på vej til at lukke for brug af en række udbredte sikkerheds-produkter i Chrome. Det kommer til at påvirke mange system-ansvarlige, der nu får travlt med at udskifte certifikater i lange baner.

Artikel top billede

Google vil over det næste års tid fjerne godkendelsen af en række udbredte sikkerheds-certifikater fra Symantec i selskabets Chrome-browser, som i dag anvendes på millioner af websites.

Det sker efter lang tids utilfreds med Symantec, der er en af verdens største leverandører af HTTPS-credentials.

Google mener imidlertid, at Symantec begår for mange fejl i udstedelsen. Ifølge selskabet har Symantec udstedt mere end 30.000 fejlagtige certifikater. Google har derfor mistet tilliden til selskabet som troværdig certifikat-udsteder, hedder det.

Det drejer sig om alle de sikkerheds-certifikater, som Symantec har udstedt før 1. juni 2016. De vil ikke blive accepteret fra og med Chrome 66, der indtil videre er programsat til lancering til april næste år.

Google skriver i en blog-post, at selskabet vil “fjerne godkendelsen i Symantec-udstedte certifikater udstedt før 1. juni 2016. Er du website-ansvarlig med et certifikat udstedt af Symantec CA [certificate authorities, red] før 1. juni 2016 vil du før lanceringen af Chrome 66 være nødt til at erstatte eksisterende certifikater med et nyt certifikat fra en vilkårlig certifikat-myndighed, der er godkendt af Chrome.”

Du kan læse hele blog-posten her: Chromes plan to distrust Symantec-certificates.

Ophævelsen af godkendelsen af et certifikat betyder, at brugerne vil blive præsenteret for en meddelelse om, at deres forbindelse til et givent website, der anvender det pågældende certifikat, er usikker.

Det vil i dette tilfælde dreje sig om certikater udstedt af både Symantec samt af de CA’er, som Symantec gennem årene har overtaget.

Den største af dem er VeriSign. Også certifikater fra RapidSSL, Thawte, Equifax og GeoTrust vil blive ‘untrusted.’

Udstedelsen af certifikater styres af et regelsæt formuleret i det såkaldte CA/Browser Forum, hvis medlemmer tæller både browser-leverandører og certifikat-udstedere.

Ifølge Google har Symantec sjusket med de sikkerheds-foranstaltninger og kontrol-processer, som forventes af en certifikat-udsteder. De tæller processer inden for eksempelvis validering, log-gennemgang og sikring mod udstedelse af falske certifikater.

De manglende certifikatgodkendelser og de medfølgende advarsler kan være både et irritationsmoment samt en reel risiko for brugerne.

Under alle omstændigheder vil det betyde, at mange it-afdelinger og site-ansvarlige nu får travlt med at indhente nye certifikater til deres websites.

Ifølge Google vil ‘untrust’-processen være helt fuldbragt 23. oktober 2018 med lanceringen af Chrome 70.

Her vil al godkendelse af Symantecs gamle infrastruktur og alle certifikater blive helt ophævet.

“Dette vil påvirke ethvert certifikat med forbindelse til Symantec-roots bortset fra et lille antal udstedt af uafhængige, kontrollerede og underordnede CA’er, som tidligere er blevet beskrevet for Google,” hedder det.

Symantec står bag omkring hver tredje udstedte SSL-certifikat, der anvendes på nettet.

SSL/TSL-certifikater anvendes til at kryptere forbindelsen mellem browser og HTTPS-baserede websites, ligesom de anvendes til at sikre, at brugeren besøger det rigtige site og ikke en spøgelseskopi, som anvendes til at lokke data ud af dem.
 

Læs også: 

Google truer med at opsige godkendelse af en tredjedel af internettets SSL-certifikater: Har helt mistet tilliden til giganten Symantec

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S