It-opkomling mobber IBM i bitter patentstrid: I er et levn fra det 20. århundrede

IBM sagsøgte for to måneder siden Groupon for patentbrud. Modtrækket har vist sig at være et modsøgsmål fra Groupons side, som også lige benytter lejligheden til at sende en regulær sviner i retning af IBM.

Artikel top billede

For omkring to måneder siden anklagede it-giganten IBM den syv år gamle e-handelsmarkedsplads Groupon for brud på fire patenter, hvoraf to omhandlede Prodigy, som er en forgænger til internettet.

Nu har Groupon i starten af denne uge så svaret igen med et modsøgsmål for patentbrud.

Mere konkret har Groupon beskyldt IBM for at tilføje funktionalitet i it-gigantens egen middleware-platform WebSphere, som ifølge Groupon lader handlende sende beskeder til kunder baseret på disse kunders GPS-placering og deres brug af sociale medier som Facebook.

Denne teknologi mener Groupon at have patenteret tilbage i 2010, hvilket er årsagen til, at Groupon nu kræver betalinger for de 'milliardvis af dollar', som IBM har omsat for via det påståede patentbrud.

Det skriver Reuters.

Groupon: IBM er en dinosaur
Det er dog tonen i Groupons anklage, som for alvor har hævet et øjenbryn eller to.

For udover at kræve royalties for det påståede patentbrud, sender Groupn også lige en regulær sviner i retning af Big Blue.

"IBM forsøger at benytte sin status som en dial-up-æra-dinosaur ved at krænke rettighederne hos nutidens teknologiselskaber som Groupon," lyder anklagen fra Groupons talsmand Bill Roberts ifølge Reuters.

Læs også: Disse 10 it-giganter har scoret flest patenter i 2015

I selve søgsmålet med IBM er tonen bestemt ikke mildere.

"IBM, et levn fra et af de engang-store teknologiselskaber i det 20. århundrede, har nu set sig tvunget til at tilrane sig intellektuelle rettigheder fra selskaber født i dette årtusinde," lyder det fra e-handelsmarkedspladsen mod IBM.

Ubegrundet modsøgsmål

Hos IBM tager man umiddelbart situationen med knusende ro.

"Modsøgsmålet er helt ubegrundet," lyder det fra selskabets talsmand Doug Shelton.

Han forklarer, at IBM i tre års tid har en fair og fornuftig licensaftale med Groupon på de områder, som IBM i marts anklagede Groupon for at have brudt.

"Vi er skuffede over, at Groupon nu forsøger at aflede opmærksomheden fra sin egen patentkrænkelse ved at sagsøge os," forklarer IBM-talsmand Doug Shelton ifølge Reuters.

Læs også: 
Kæmpe-nederlag til Apple: Samsung vinder stort i retssag om iPhone-patenter

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S