Artikel top billede

Software og WiFi-controller skaber helt nye trådløse muligheder

Beyond Data 2016: Dit gamle WiFi kan bruges til helt nye formål ved hjælp af software og en WiFi-controller.

Hvis kaffeautomaten pludselig har skiftet plads, og du ikke kan finde printeren længere, er der måske en god grund.

Det kan vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Claes Brylle Hallqvist, tale med om.

Som en del af projektet Nyt Hospital er Bispebjerg Hospitals WiFi-netwærk blevet brugt til at registrere medarbejdernes bevægelser i løbet af arbejdsdagen.

"Vi ser, hvor der er mange folk, hvornår og hvordan de bevæger sig. Så vi antager, at vi kan optimere rummene i det nye byggeri, hvis det, man bruger mest, ligger tæt," forklarer vicedirektøren.

Gammelt udstyr med nye muligheder

Sporingen af medarbejdernes bevægelser kræver meget lidt  nyt udstyr, fordi næsten hele processen kan klares med det eksisterende WiFi-netværk.

"Mange virksomheder tror, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan det. Vi er måske 95 procent af vejen med det gamle udstyr," lyder det fra Claes Brylle Hallqvist.

"Det, vi bruger, er vores standard it-installation, som er næsten 10 år gammel. Vi har bare installeret software og en WiFi-controller, så mange virksomheder kan det allerede i dag."

Det nye udstyr består af en bunke RTLS-tags, som medarbejderne lægger i lommen, når arbejdsdagen begynder.

RTLS står for Real Time Location System, og de små tags sender oplysninger om deres position i realtid via hospitalets WiFi.

Tid er penge

For hvis de vigtige punkter i din arbejdsgang står de rigtige steder, er der arbejdstid at hente. Og tid er som bekendt penge.

"Hvis vi optimerer den måde, vi har vores rum på, kan vi i bedste tilfælde reducere gangafstand med 7-12 procent. Løn er firs procent af vores omkostning, og da afstand er tid, og tid er penge, kan vi spare ressourcer."

De besparelser er ikke kun mulige for hospitaler, understreger Claes Brylle Hallqvist.

"Det er interessant i alle serviceerhverv, men også i kontorbyggeri. Hvor skal kaffe og printer ligge, og hvor skal transportruterne gå på en fabrik?"

"Ved at se hvor folk bevæger sig, kan vi se, hvor meget et rum bliver belastet. Så eksempelvis kan man undlade rengøring i et lokale, som ikke er blevet brugt og fokusere på et, som har været travlt benyttet," forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Hør ham og mange andre spændende oplægsholdere på den store Beyond Data-konference torsdag 12. maj i København.

Her kan du også høre erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), Danfoss' CEO Niels B. Christiansen og mange andre.

Som Computerworld-læser har du mulighed for et særligt tilbud: Tast BEYONDFREE ind i rabatfeltet, når du tilmelder dig og kom gratis med.

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere