Bredbåndsfirma klager over TDC's samarbejde med kommune: "Det er konkurrenceforvridende"

Bredbåndsfirma klager over et samarbejde mellem Langeland Kommune, Langelands Elforsyning og TDC.

Artikel top billede

Arkivfoto fra TDC.

I begyndelsen af december kunne Langeland Kommune, Langelands Elforsyning og TDC på et pressemøde fortælle om et nyt projekt, der skal tilbyde 1500 husstande på Langeland bredbånd.

Med aftalen lovede TDC at skyde fiber i de tomrør, som Langelands Elforsyning har i området.

Projektet på Langeland er en del af TDC's landdistriktsinitiativ, hvor TDC har planer om at etablere bredbåndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter.

Men nu er TDC og partnerskabet på Langeland løbet ind i problemer.

Skywire, der leverer trådløse bredbåndsforbindelser, har klaget til Forbrugerombudsmanden, Konkurrencestyrelsen og Statsforvaltningen over Langeland Kommunes samarbejde med TDC.

Direktør i Skywire, Jens Jönsson, udtaler til Fyens Stiftstidende, at han mener, at Langelands Kommune overtræder markedsføringsloven, og at initiativet er konkurrenceforvridende.

"Det er konkurrenceforvridende, det kommunen gør. Jeg mener, at kommunen ikke forholder sig neutralt, men yder støtte til én privat virksomhed, TDC," forklarer Jens Jönsson til Fyens Stiftstidende.

Skywire er blandt andet utilfreds med, at borgerne i lokalområdet har modtaget et brev fra Langeland Kommune, hvor det forklares, at der er indgået et samarbejde.

Jens Jönsson mener, at TDC på den måde har fået mulighed for at komme i kontakt med flere borgere, end hvis selskabet selv havde sendt brevene

Han mener blandt andet, at kommunen ignorerer Robinson-listen, der beskytter danskere mod markedsføring.

Borgermøder sat på pause

Forbruger-ombudsmanden bekræfter, at klagen er modtaget, og at man er i gang med at indhente oplysninger i sagen.

Fyens Stiftstiende kan samtidig fortælle, at Langeland Kommune efter klagerne har valgt at indstille planlægningen af flere borgermøder med TDC indtil videre.

Sagen på Langeland er ikke helt ulig et projekt i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiber-bredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

I Ringkøbing-Skjern-sagen er der blevet klaget over, at kommunen ikke vil svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået.

Læs også:

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd de seneste 10 år

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år - men der er et men...

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job