De mest fatale konsekvenser ved it-angreb er, når fysiske ting bliver påvirkede.
Det vildeste, jeg har set, er en olieboreplatform, der kom i bevægelse efter malware-angreb.
Systemerne på platformen skulle ellers sikre den rette ballast og balance, men de blev angrebet. Efterfølgende er det svært at vide, om angrebet var bevidst målrettet mod at få olieboreplatformen ud af balance, eller om det var en sidekonsekvens af angrebet.
At tingene kan eskalere fra den elektroniske til den fysiske verden, ser vi også inden for hospitalernes medicinaludstyr, der i stigende grad kommer på internettet.
Vi kan ikke bremse internet of things-udviklingen, men vi skal være klar over, at alle de tilkoblede enheder kan angribes.
Derfor skal virksomheder i de kommende år også have meget mere styr på deres risikovurdering og sikkerhedsprocesser.
Jens Christian Høy Monrad
It-sikkerhedsekspert hos FireEye.