Artikel top billede

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen

Tidligere koncern-chef i Atea, Peter Trans, bryder navneforbuddet og står frem som en af de tre topchefer, der netop er blevet løsladt efter 14 dage i varetægtsfængsel mistænk for korruption.

Den store bestikkelses-sag med Region Sjælland, Atea og 3A-it i hovedrollerne er en stor hævnaktion fra Ateas side.

Det mener direktør i 3A-it, Peter Trans, der fornylig blev løsladt efter at have været varetægtsfængslet i 14 dage sammen med fem andre hoved-mistænkte.

Han bryder dermed det navneforbud, der tidligere er blevet nedlagt i sagen.

Peter Trans blev i sidste uge løsladt sammen med to af de andre sigtede, mens tre fortsat er varetægtsfænglsede.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Peter Trans fortæller i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, at sagen bunder i Ateas utilfredshed med, at Atea tabte et stort udbud i Region Sjælland til 3A-it, og derfor tippede regionen om den omstridte 'konto 2840,' som i Atea blev brugt til smøre kunder med.

Peter Trans er tidligere topchef gennem mange år i Atea, men stoppede blev ansat i det nyetablerede 3A-it, der var i færd med at opruste.

Det førte til opbrud og refokusering i Atea, der på blot et år mistede hele 13 chefer.

Det kan du læse mere om her: Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Siden har der hersket et stærkt konkurrence-præget forhold mellem de to selskaber, i det topfolkene i 3A-it på vital viden med sig om Atea og Ateas kunder.

Det kan læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Peter Trans fortæller til Morgenavisen Jyllands-Posten, at nuværende Atea-chef, Morten Felding, i lang tid kendte til 'konto 2840,' men at Morten Felding først slog alarm om kontoen, da Atea tabte det store udbud, der handlede om en kæmpe-ordre på en halv milliard kroner-

Du kan læse Morten Feldings historie her.

Almindeligt rabatprogram

Peter Trans fortæller til avisen, at 'konto 2840' har været anvendt til Ateas almindelige rabatprogram, hvor regionen har optjent en procentdel af det beløb, som den har købt ind for hos Atea.

Rabatten ville så blive trukket i de næste køb, som regionen placerede hos Atea.

"Kontoen kan sammenlignes med en loyalitets-aftale hos SAS, hvor du optjener point. De er ind imellem drukket rigtig dyr rødvin. Men det helt centrale er, at det ikke er Atea, der betaler for de her ting. Det er regionens egne penge," siger Peter Trans til avisen.

Han fortæller, at kontoen hvert år er blevet gennemgået og godkendt af revisionshuset Deloitte.

Peter Trans vedgår dog over for avisen, at forbruget er gået over stregen med dyre rejser til USA og Dubai i luksus.

"Det er en sag, hvor nogle mennesker er gået ud over deres beføjelser. Skulle vinen så have kostet så meget? Nej, det skulle den ikke. Men det handler om ansættelsesret. Det er ikke bestikkelse," siger Peter Trans til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere