Debatten om danskernes meget forskellige vilkår for bredbånd drejer sig ikke bare om, hvilke leverandører og hvilke bredbåndsteknologier, den enkelte har adgang til - det drejer sig i høj grad også om hastigheder.
Den tidligere regering havde en konkret målsætning om, at de fleste danskere i 2020 skal have mulighed for 100 megabit bredbånd i download-hastighed.
Men hvornår er bredbåndshastigheden egentlig høj nok til, at man både privat og arbejdsmæssigt kan udnytte de digitale muligheder optimalt?
Er det ved 10 mbit/s, 30, 50, 100 eller 500? Og hvad med upstream-hastigheden, hvornår er den god nok?
"Det er et moving target"
Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og forsker i blandt andet trådløse netværk, forsøger her at besvare spørgsmålet.
Og lad os bare sige det, som det er: Der findes ikke noget enkelt svar - og i øvrigt heller ikke noget eviggyldigt svar.
"100 megabit downlink er kravet på trådet bredbånd. På mobilområdet er 10 megabit per sekund næsten overalt nok det, vi skal stræbe efter i 2020."
"Med den datarate er du ikke utilfreds. Du kan browse, bruge cloud og se tv. Så 10 megabit per sekund vil du kunne acceptere i 2020, hvis du har de mobile fordele, som et mobilt netværk giver dig," siger han til Computerworld.
Læs også: Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber
Men, forklarer Preben Mogensen, forventningerne til og behovet for hurtigere bredbånd stiger år for år:
"Hvis vi kigger frem mod 2030, regner vi med, at hvis du har under 100 megabit per sekund - selv med mobilitet - er du ikke tilfreds. Dataraterne er et moving target," siger han.
"Vi forudser, at man teknologimæssigt skal have gjort netværkene 25 til 30 procent hurtigere per år," siger professoren fra Aalborg Universitet.
Mere teknologi = større bredbåndshov
Hvorfor stiger behovet?
"Det er, fordi teknologien gør det muligt. Det er problemstillingen med hønen og ægget. Teknologien gør, at mere er muligt, og når mere er muligt, vil vi også have mere."
Preben Mogensen kommer et par konkrete eksempler på denne udvikling:
"Opløsningen på din skærm bliver bedre for hver generation af smartphone. Derfor vil vi have vores videoer i en højere opløsning, hvilket betyder en højere datarate."
"Kameraet i telefonen bliver også på flere og flere megapixel, så hvis jeg vil uploade film og billeder, vil det begynde at tage længere tid, hvis jeg ikke får en hurtigere forbindelse."
"For en del år siden var internetsider typisk kun tekst. Så begyndte vi at putte billeder på, og da dataraten blev endnu bedre, puttede vi også video på."
"Derfor vokser størrelsen af vores internetsider år for år, så hvis vi ikke får en hurtigere og hurtigere forbindelse, kommer det til at tage længere tid at hente en internetside," lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.
I første del af interviewet med Preben Mogensen, forklarer professoren, hvorfor 4G ikke bliver en erstatning for hverken kobber eller fiber.
Dette vil være uacceptabelt
Her uddyber han, hvad problemet bliver, hvis vi ikke hele tiden sørger for at øge danskernes bredbåndshastighederne.
"Hvis man tager det over en bred kam, udvikler det sig i gennemsnit med en hastighed på 25-30 procent om året. Det svarer til, at vi på 10 år skal have noget, der er 10 gange hurtigere. Får vi ikke det, bliver vores opfattelse af internetservicen ringere."
"Denne udvikling har kørt over rigtig mange år, og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at det vil ændre sig," lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.
Når professoren betragter den generelle udvikling på bredbåndsområdet i Danmark og holder det op mod det ventede behov for øgede hastigheder, lyder hans forudsigelse om situationen i 2020:
"Det er næppe alle, der vil have 100 megabit per sekund i downlink i 2020, men det vil være direkte uacceptabelt, hvis der er nogen, der har under 10."
"Det er ikke så afgørende, om det lige hedder 100 megabit per sekund eller 50 eller 30. Det vigtige er, at der ikke er nogen steder, hvor det hedder to megabit per sekund," siger han.
Læs også:
Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber
Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd - selv om han har fiberrør i sin forhave
Efter fiber-kritik: Her er TDC's svar i debat om bredbånd i Danmark
Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd
Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne
Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart