Artikel top billede

Farvel og tak: Topchef for pc-gigant pludselig ude af vagten

Blot to uger efter sin udnævnelse er ny topchef for en af verdens store pr-producenter igen ude af vagten efter et kaotisk forløb.

Han nåede dårligt nok at finde ud af, hvor hans kontor lå, før han igen er ude af vagten.

Den helt nyudnævnte topchef for pc-giganten Acer, Jim Wong, trækker sig med omgående virkning fra posten.

Han blev udnævnt til den magtfulde stilling for få uger siden, nemlig i begyndelsen af november, hvilket du kan læse mere om her: Katastrofe-regnskab fælder it-gigants topchef.

Det var meningen, at han skulle overtage posten som topchef om nogle måneder, hvor det var planen, at han skulle afløse nuværende topchef og administrerende direktør, J.T. Wang.

Ifølge Acer sker Jim Wongs pludselige afgang 'i lyset af selskabets seneste resultater."

Nedlægger CEO-stillingen

Acer meddeler, at selskabet nu nedlægger posten som CEO.

Al ansvar for selskabets ledelse vil i stedet blive håndteret af selskabets bestyrelsesformand og stifter, Stan Shih.

"De pligter, som CEO'en tidligere har håndteret, vil blive håndteret af selskabets formand eller president. Dette forventes at fremme selskabets beslutnings-effektivitet," lyder det i en meddelelse fra Acer.

Ifølge selskabet vil både Wang og Wong blive tilknyttet firmaet som rådgivere.

Acer er hårdt ramt af det faldende pc-salg, der har ramt pc-branchen i det seneste års tid. Du kan læse mere om det store fald her

Acer - engang verdens største pc-producent - er i dag blot verdens fjerde-største af slagsen.

Selskabet har altid fokuseret på salg af produkter til forbrugerne og ikke erhvervslivet. Det betyder, at Acer nu er ekstra hårdt ramt af den kraftige vækst i salget af tablet-computer, som især konsum-markedet har oplevet.

Analytikere har tidligere peget på, at Acer er nødt til at refokusere hele selskabet, hvis det på sigt vil overleve.

De mener, at Acer er nødt til at bevæge sig væk fra sin nuværende målgruppe og i stedet begynde at satse på dyrere og mere avancerede pc'er til professionelle brugere, ligesom de mener, at Acer bør indtage nye, geografiske markeder.

Læs også:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer