Artikel top billede

Manden bag overvågningsafsløringen: Derfor gjorde jeg det

En 29-årig mand står nu og frem og indrømmer, at han er manden, der afslørede de amerikanske myndigheders Facebook- og tele-overvågning

Den 29-årige Edward Snowden stod søndag aften dansk tid frem og indrømmede, at han er manden bag de seneste dages læk af fortrolige efterretningsdokumenter.

Dokumenterne afslører angiveligt, at den amerikanske regering har et omfattende overvågningsprogram, der gør det muligt at indhente store mængder af oplysninger om blandt andet Facebook og Googles brugere.

Til den britiske avis The Guardian fortæller Snowden, der nu er flygtet til Hong Kong, at han lækkede dokumenterne, fordi han er bekymret for demokratiet.

Indtil for få uger siden arbejdede han for den amerikanske sikkerhedstjeneste National Security Agency (NSA), og han forklarer, at han i sin tid hos tjenesten erfarerede, at der er blevet opbygget en digital infrastruktur, som gør det muligt at indsamle enorme mængder data om helt almindelige mennesker.

"Jeg kunne få adgang til dine emails, dine kodeord, telefondata og oplysninger om dine kreditkort", siger han.

"Men jeg ønsker ikke at leve i et samfund, hvor den slags er muligt. Jeg vil ikke leve i en verden, hvor alt jeg siger bliver optaget. Det er ikke vilkår, som jeg støtter eller har lyst til at leve under."

Beundrer Bradley Manning

Afsløringerne kommer samtidig med, at en anden amerikansk "whistleblower", den tidligere efterretningsofficer Bradley Manning, er for retten. I perioden 2009-2010 lækkede han mere end en halv million stærkt fortrolige dokumenter til Wikileaks.

Manning risikerer at blive idømt op til 125 års fængsel, og de amerikanske myndigheder mener, at lækagerne til Wikileaks kan blive misbrugt af USA's fjender

Men selv om Edward Snowden ifølge The Guardian beundrer Manning, slår han fast, at der set med hans øjne er en væsentlig forskel på de to læk.

"Jeg har nøje udvalgt hvert enkelt dokument, som er blevet offentliggjort, fordi jeg vil sikre mig, at de var i offentlighedens interesse. Der findes dokumenter, som vil have skabt mere opmærksomhed, men som jeg ikke har afleveret, fordi mit mål er ikke at skade folk. Mit mål er at skabe gennemsigtighed," siger han.

Siger farvel til hjem og kæreste

Snowden var ansat hos virksomheden Booze Allen, der udfører it-opgaver for den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, og gennem de seneste fire år har han arbejdet på NSA's base på Hawaii. 

Han oplyser til The Guardian, at han bor sammen med sin kæreste på Hawaii i deres fælles hus.

Han job hos NSA indbragte ham omkring 200.000 dollar, lidt over 1 million kroner, om året.

"Men alt det er jeg villig til at ofre, fordi jeg ikke med god samvittighed kan tillade, at den amerikanske regering ødelægger privatlivet, internetfriheden og de grundlæggende frihedsrettigheder for folk rundt omkring i verden med den massive overvågningsmaskine, som de i al hemmelighed har bygget," siger han.

Edward Snowden siger ligeledes til The Guardian, at han ikke forventer, at han nogensinde igen vil være i stand til at returnere til sit hjem i USA.

Du kan læse hele interviewet med Snowden på The Guardians hjemmeside, hvor du også kan se dele af interviewet på video.

Læs også:

Hemmelige dokumenter: Dine personlige data og mails ender hos myndigheder

Sådan kan du sladre uden at afsløre hvem du er

Følg: @wittorff




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere