Million-underskud i Four Leaf

Et minus på 18 millioner kroner gør ondt i et Four Leaf-regnskab, hvor især Finland og Sverige trækker ned. I Danmark kostede HP-krigen overskuddet

Storage og serverdistributøren Four Leaf kom ud af 2005 med et kæmpeunderskud på minus 18 millioner kroner, viser friske regnskabstal. Tallene står i stærk kontrast til et overskud på 485.000 kroner i i 2004.

»Vi havde et ikke særligt godt første halvår. I vores organisation i Sverige og Finland har vi været nødt til at slimline vores organisation. Vi måtte skille os af med omkring 10-15 medarbejdere i alt, og det løber jo hurtigt op i opsigelsesvarsler« konstaterer Jørgen Winther Pedersen, der er administrerende direktør i Four Leaf.

Ifølge Jørgen Winther bærer Four Leafs regnskab præg af hensættelser og afskrivninger. Men primært nævner han, at markedet ikke har været særlig godt, og at det er den egentlige grund til at Four Leaf ikke hentede de penge hjem, som selskabet ellers skulle.

Samlet set kalder Jørgen Winther Pedersen årsresultatet for utilfredsstillende. Men Danmark, der præsterede et underskud på 1,3 millioner kroner mod forrige års overskud på 178.000 kroner, går fri af hans kritik.

»I Danmark er underskuddet ikke særlig stort - det har vi under fuld kontrol. Vi havde en lavere omsætning end forventet og havde også et skidt første halvår,« påpeger han og uddyber:

»Men det vil være dumt at sige, at HP-krigen ikke havde en indflydelse. Four Leaf sælger ikke så mange volumenprodukter, og vi sagde nej til at gå under kost-pris. Når man ser på, hvordan det er endt, så har det jo kun været godt. Men ja, en del af det danske underskud skyldes HP-krigen.«

Eftersom Four Leaf har fået rekonstrueringen på plads i Sverige og Finland, forventer Jørgen Winther Pedersen, at distributøren henter et positivt reultat hjem i 2006, både samlet set, men også for Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere