Sur Apple-advokat bekræfter (næsten) iTablet

Tablet er en forretnings- hemmelighed.

En af historiens største hypebegivenheder nærmer sig sin afslutning. Indicierne på, at Apple annoncerer messiasmaskinen iTablet den 27. januar bliver mere og mere troværdige. Senest rapporterer flere medier, at avisen New York Times bliver et betalingssite om nogle uger. Det er interessant fordi New York Times og Apple er kendt for at arbejde tæt sammen, og Apples tablet er ikke bare som skabt til at læse aviser på, den er formentlig bogstavelig talt skabt til at læse aviser på.

Sitet Gawker/Valleyvag er dog træt af alle rygter og fortolkninger. De vil have håndfaste beviser. Derfor har de udlovet en dusør på op til 100.000 dollars for bevis på tablet'en. Nu har de udbetalt en lille dusør til Apples advokat Michael Spillner. Han får ikke 100.000 dollars, men kan glæde sig over en gavepakke med filmen Legally Blonde 2, et gavekort på 25 dollars til Zune marketplace og et knivsæt. Det har han gjort sig fortjent til ved at komme med det mest håndgribelige bevis på tablet'ens eksistens.

I et trusselsbrev til Gawker skriver han på vegne af Apple, at deres dusørjagt er ulovlig fordi den opfordrer folk til at afsløre Apples forretningshemmeligheder. I brevet skriver han:

"Apple opretholder, at den information i er ude efter - Hvordan den virker, størrelsen, navnet, styresystem, udseende, features - er strengt fortrolige. Alle der måtte have adgang til de informationer er kontraktligt forhindret i at videregive oplysningerne."

Det tolker Gawker som en bekræftelse af tablet'ens eksistens.

Hvis iTablet slår i gennem, så kan den gøre for aviser, hvad iPod'en gjorde for musik. Over hele verden lider medierne af, at færre køber aviser og flere læser gratis nyheder på nettet. Flere undersøgelser viser, at folk ikke vil betale for artikler, men hvis Apple samarbejder med medievirksomheder om en abonnementsordning, hvor man får en tablet med i købet, så kan aviserne måske gå lysere tider i møde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere