Artikel top billede

Få billig adgang til din pc fra iPad, iPhone eller Android

Der findes flere forskellige måder at få adgang til din pc fra en iPad. Læs her om en af mulighederne, der er blevet opgraderet for nylig.

Tablet-pc'erne er over os.

Nu da iPads dominans så småt begynder at blive udfordret af de kommende Android-tablets, vil der formentlig være flere tablet-pc'er, der sniger sig inden for dørene af danske virksomheder.

Selv om der kommer flere forretnings-apps til tablet-pc'erne, vil du stadig opleve, at der er nogle programmer, der kun kan køre på din pc.
 
Derfor har Business Center tidligere set på, hvordan du kan anvende GotoMyPc til at få fjernadgang til din pc og på den måde anvende pc-programmer på din iPad.

Der findes billigere alternativer

Flere af Business Centers læsere har skrevet til os, at der findes billigere alternativer end GoToMyPc, der efter en 30 dages gratis prøveperiode koster omkring 60 kroner per måned.

Eksempelvis peges på LogMeIn Ignition, der giver adgang til at fjernkontrollere din pc eller Mac fra en iPad eller iPhone. App'en til iPad og iPhone koster 29,99 dollar, hvilket er omkring 160 kroner. Det er en lidt højere startomkostning end GoToMyPc, men efter tre måneder vil LogMeIn Ignition være billigere end GoToMyPc's månedlige abonnement.

Der er nylig kommet en opgradering af Ignition-app'en. Blandt de nye features er muligheden for at flytte filer fra din pc eller Mac til din iPhone eller iPad, hvor du kan se nærmere på dem lokalt. Du kan åbne og redigere filerne på din iPhone eller iPad med apps som Documents To Go, Quickoffice, Pages, Keynote og Numbers.

Du kan se den fulde featureliste for LogMeIn Ignition her.

På den enkelte computer eller Mac, som du ønsker at fjernstyre, skal du have installeret LogMeIn Free eller LogMeIn Pro.
 
Som navnet antyder, er LogMeIn Fee gratis, mens LogMeIn Pro koster penge; 69,95 dollar eller omkring 370 kroner om året.
LogMeIn Pro kommer i udgaver til henholdsvis Mac og Windows. Du kan se en sammenligning mellem Free og Pro-versionerne her

Android-udgave

LogMeIn Ignition kommer også i en Android-udgave, der blandt andet har mulighed for at streame lyd fra en Windows-pc. Se alle features her. Android-app'en koster det samme som iPhone/iPad-app'en; omkring 160 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere