Dansk konsulenthus går konkurs efter fejlkøb

Siden et fejlkøb for to år siden er likviditeten langsomt sivet ud af et dansk konsulenthus med tocifret millionomsætning. Nu har selskabet begæret sig selv konkurs.

Artikel top billede

Konsulenthuset Execon A/S begærede sig selv konkurs for halvanden uge siden.

"Vi har ikke været i stand til at tilpasse vores størrelse og omkostninger lige så hurtigt, som markedet ændrer sig," forklarer Henrik de la Cour, nu forhenværende administrerende direktør for Execon.

En "meget væsentlig" årsag til, at det gik galt for Execon er, at virksomheden i begyndelsen af 2009 overtog 50 procent af aktierne i Immenso Consult, som blandt andet arbejder med Lean.

"Alt så lyst ud, men så døde Lean-markedet overnight eller havde i hvert fald svære kår de første par år," fortæller Henrik de la Cour.

Kom aldrig op at flyve

Den nye situation betød, at Immenso aldrig kom op at flyve, og det tærede alvorligt på Execons likviditet.

Før det gik galt, var omsætningen i Execon oppe på mere end 40 millioner kroner om året, og resultatet på bundlinjen var også i millionklassen. Men en konsulentforretning er løntung og ikke sådan lige at svinge rundt med, så på trods af en ok økonomi fik Execon slagside.

"Det er en klassisk situation. For store omkostninger i et vigende marked, og når du begynder at skære, rammer det virkelyst og motivation," siger Henrik de la Cour.

Implement overtager det meste

Nu er det som bekendt aldrig så galt, at det ikke er godt for noget. Den gode nyhed er i tilfældet Execon, at Implement Consulting Group har købt hovedparten af Execons konsulenter og kompetencer ud af konkursboet.

"Vi var 15 konsulenter og heraf har Implement overtaget de 10, og en enkelt er gået på pension," siger Henrik de la Cour.

Ledelsen i Execon bestod af fire mand, hvoraf de tre var partnere i firmaet. En af partnerne går på pension, de to andre følger med til Implement, mens fjerdemanden forlader Execon.

Hvor stor en gæld, der blev ladt tilbage i konkursboet, kan direktøren "ikke huske", og han kan derfor heller ikke bidrage med omfanget af skuffede kreditorer.

Kurator i Execons konkursbo, advokat Christian B. Elmer fra Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, har heller ikke et fuldstændigt overblik over gældsposterne, men mener, at "der er gæld i størrelsesordenen 10 millioner kroner, hvoraf den primære del er bankgæld".

Læses lige nu

    Rambøll Management Consulting

    Senior Software Engineer

    Midtjylland

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Skåne

    Netcompany A/S

    Business Cloud Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead End User Services

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S