Derfor er 3D-tv så pokkers besværligt
Det blev et iskoldt nederlag, da FCK tirsdag tabte til Chelsea i Parken. Og så blev hele affæren endda foreviget i tre dimensioner.
Viasat udnyttede nemlig anledningen til at skabe den første 3D-produktion af en fodboldkamp i Danmark nogensinde.
Men der er en grund til, at den slags ikke er hverdagskost endnu. Det koster nemlig rigtig mange penge, rigtig mange folk og rigtig meget finesse, idet der er helt andre parametre på spil end ved den klassiske 2D-produktion.
I alt havde Viasat teknik for omkring 150 millioner kroner til kampen. 80 tv-folk var i sving, og der var rullet assistance ind fra Belgien og Tyskland til at stå for både 3D- og HD-produktionerne.
Dobbelt så mange folk
Til 3D-produktionen af kampen blev der i alt anvendt fire 3D-kameraer med to objektiver, som var baseret på Sony 1500-modeller.
Til sammenligning blev der brugt 14 kameraer til den normale HD-produktion, men antallet af folk, som arbejdede på de to, var nogenlunde det samme.
De havde blandt andet travlt med at håndtere en af de store udfordringer, og gevinster, ved en 3D-produktion. Nemlig at få skabt den helt rigtige fornemmelse af dybde i billedet.
Derfor var de 3D-kameraer, som var placeret på baglinjen ved målene, helt centrale.
"Det gælder om at få spillerne til at løbe imod kameraet frem for langs det. Det er det, der skaber wow-effekten," forklarede Viasat Sports tekniske chef, Johnny Sørensen, blandt andet.
Så langt ned som muligt
Et andet kamera var placeret på sidelinjen, sådan cirka midt på tribunen, hvor det på grund af størrelsen havde kapret et par pladser, som sædvanligvis er reserveret pressen.
Det sad lavere på tribunen end de klassiske HD-kameraer, da dybdefornemmelsen hurtigt forsvinder, hvis det er placeret for højt.
I en 3D-smagsprøve fra sidste års Champions League kamp, som Viasat viste til pressen, var det også tydeligt at se forskellen. Man skal kigge ekstra godt efter for at fornemme den ekstra dimension ved overbliksbillederne fra sidelinjen. Det er særligt ved målscoringer, slow motion-sekvenser og tilskuerjubel, at 3D-teknologien for alvor kommer til sin ret.
3D-briller i OB-vognen
Bagved stadion var et virvar af lastvognskolosser stuvet sammen med det resultat, at en kabelsuppe uden lige dækkede det meste af asfalten.
Fra forskellige OB-vogne (outside broadcasting) styredes forskellige produktioner. I en af vognene sad den danske producer på 3D-produktionen, og som alle andre bar han naturligvis 3D-briller under hele processen.
I modsætning til en normal produktion skulle han vænne sig til en anden rytme i arbejdet. Ved en 3D-opsætning skal fotograferne nemlig ikke panorere og zoome så meget som normalt, og billedrytmen er anderledes.
Ud over den primære producervogn sad der i en anden kontrolvogn fire folk med hænderne begravet i software og teknik. Deres job er at sørge for, at kameraerne i 3D-opsætningen er tilpasset og stemmer overens ned til mindste millimeter. Auto-funktionen er nemlig ikke præcis nok.
2D og 3D blandet sammen
Da 3D-kameraerne fylder mere end de normale, er det ikke muligt at få alle vinkler på en kamp med. Derfor blev tirsdagens 3D-transmission suppleret med sekvenser fra 2D-kameraer, der blev konverteret til 3D. Det giver ikke samme effekt, og er man bevidst om det, er det til at få øje på.
Det format, som Viasats 3D-signal sendes i, er 1080i @ 50Hz side-by-side.
Det betyder, at når signalet sendes ud til seeren, ligger billederne til hvert øje ved siden af hinanden. Når tv-seerens fladskærm modtager signalet, tager den først den ene side og opskalerer det, så det passer til skærmen og bagefter den anden side. På den måde kommer billederne til at ligge efter hinanden.
Bag kulissen sender 3D-kamera-opsætningerne to signaler til OB-vognen. Her sørger man for at samle disse signaler og formatere dem, så seeren får det rigtige signal. Det er en af de store tekniske udfordringer at få dette signal til at fungere optimalt.
Metoden resulterer desuden i, at billedkvaliteten forringes en smule, fordi opløsningen halveres horisontalt. 3D-billedet ude i stuerne er derfor ikke "lige så meget HD", som det almindelige billede.
Man kan komme det til livs ved at sende hvert andet billede ud i fuld HD, men ifølge Viasat-chef Johnny Sørensen er producenterne endnu ikke gearet til den fremgangsmåde.
Kan det betale sig?
Set i forhold til hvor dyr og krævende 3D-produktionen var, har Viasat næppe tjent pengene hjem på de kunder, som rent faktisk kunne se kampen.
Til det formål kræves nemlig først og fremmest det fornødne udstyr samt et abonnement på den store Danmarks-pakke.
Samtidig vurderer Brancheforeningen for Forbrugerelektronik (BFE), at kun cirka to procent af de danske husstande har en 3D-fladskærm.
Viasat understregede da også, at tirsdagens 3D-produktion var det første spæde skridt, hvor man især skulle gøre sig erfaringer med, hvordan det hele foregår.
Det var for eksempel også den danske producers første 3D-produktion. Derfor havde han hele weekenden siddet og nærstuderet optagelser af 3D-transmissioner fra andre lande for at aflure, hvordan udsendelsen skulle skæres.
