Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.
Dansk Folkeparti går imod regeringens ambitioner om at overvåge alle danskeres net- og telekommunikation.
Hvis alle danskere bliver overvåget på forhånd - uskyldige såvel som skyldige - vil det efterfølgende være nemmere for politiet at finde de skyldige, når der er sket noget kriminelt.
Sådan lyder regeringens ræsonnement, men lovforslagene, som skal bane vejen for den omfattende overvågning, møder modstand i Dansk Folkeparti.
- Jeg vil ikke lægge stemmer til regeringens planer, for når man laver så stort et indgreb mod befolkningen, så skal man også bevise, at det rent faktisk vil virke mod terroren - og det har regeringen ikke bevist, siger Dansk Folkepartis it-ordfører, Jørn Dohrmann.
- Man kan jo bare slå kryptering til i sin kommunikation, og så er logningen sat ud af spil. Det er en ganske enkelt handling, som mange it-brugere efterhånden kan finde ud af. Dermed er det blot et eksempel på, hvordan de her terrorforslag er sat sammen, siger Jørn Dohrmann, der henviser til de mange og omfattende huller, som flere eksperter, samt telebranchen og regeringen selv har peget på, at der er i telelogningen.
For eksempel vil noget internet-telefoni, herunder Skype, ikke kunne aflyttes, fordi det baserer sig på direkte forbindelser mellem afsender og modtager og oveni baserer sig på krypterede filer. Derfor er det umuligt for telelselskaberne at opdage, at der overhovedet sker en samtale og efterfølgende at overvåge og aflytte den.
Det ser derfor ud til, at terrorister og andre kriminelle har masser af smuthuller til at komme uden om politiets overvågning. Af samme grund er logningen da også blevet sammenlignet med et højt hegn, som man sætter op rundt om terroristerne, hvorefter man sætter flere havelåger i hegnet, som alle, der vil, kan finde og forcere hegnet gennem.
Jørn Dohrmann vil gerne have, at regeringen i stedet udsætter forslagene om overvågning af den elektroniske kommunikation, indtil problemerne er bedre belyst.
Forslaget om overvågning af alle danskeres elektroniske kommunikation indgår i det forslag til en terrorpakke, som regeringen fornylig har fremlagt.
Heri hedder det, at teleselskaberne skal overvåge, hvem alle danskere kommunikerer med - det vil blandt andet sige ringer, e-mailer og sms'er til.
Oplysningerne skal gemmes for det tilfælde, at politiet en dag får lyst til at rode i gamle trafikdata og finde ud af, hvem borgerne har haft kontakt med.
Jørn Dohrmann mener, at regeringen kun fremsætter forslagene af hensyn til signalværdien, så regeringens politikere efter et terrorangreb kan sige, at de i hvert fald forsøgte at lave et terrorværn.
- Jeg synes, at det var bedre at se tiden an og få undersøgt det hele ordentligt. Derfor mener jeg, at logningen skal udskydes ligesom man har besluttet det i 15 andre EU-lande. Og man skal sætte ind med mere simple løsninger, frem for at iværksætte en bred overvågning af hele befolkningen, siger Jørn Dohrmann.
Han foreslår, at politiet nøjes med at overvåge borgerne på baggrund af konkret mistanke frem for en generel overvågning af alle.
Regeringens forslag kritiseres også skarpt fra regeringspartiet Venstres egen folketingsgruppe, ligesom oppositionspartierne også er voldsomt imod. Her taler man også for, at vægte hensynene til både sikkerhed og retssikkerhed bedre.
Boks:
forslaget i korte træk
Regeringen foreslår, at danskeres elektroniske kommu-
nikation logges og eventuelt aflyttes. Her er listet en række af de forslag, regeringen foreløbig er kommet med.
Regeringens foreslår, at:
• politiet får lov til geografisk overvågning af alle tændte mobiltelefoner.
• en borger, der er blevet overvåget eller aflyttet, aldrig får det at vide bagefter, hvis det kan afsløre de metoder, politiet bruger til at aflytte med.
• politiet efter dommerkendelse må aflytte folk - ikke bare på telefon, men på alle de platforme, apparater og redskaber, borgeren bruger til at kommunikere med (herunder borgerens egen computer, mobiltelefon, IP-telefoni og e-mail-system).
• politiet, uden dommerkendelse, får direkte adgang til alle teleselskabers databaser, for at kunne slå op i selskabernes kundedata.
• at politiet får online adgang til information om, hvem folk ringer til (i realtid).
OriginalModTime: 23-03-2006 14:55:24
