Skudsikkert Ixus kamera i 16:9 fra Canon

Ixus-serien går helt tilbage til film-alderen, så der er mange erfaringer for Canon at trække på. Vi har testet Ixus 110 IS og har dommen klar. Se om Ixus 110 IS lever op til forgængerne her.

Skudsikkert Ixus kamera i 16:9 fra Canon

Ixus-serien fra Canon er måske et af de mest kendte små kompaktkameraer med en historie, der går helt tilbage til film-alderen.

Og den lange levealder skyldes ikke kun den fornuftige balance mellem design og brugervenlighed, men også at Ixus-kameraerne traditionelt har taget gode billeder.

Det gør Ixus 110 IS fra årgang 2009 i Ixus-familien da også - og endda i 12,1 megapixel. Specielt når der er godt vejr og massere af lys.

Børnefotos, med børn i bevægelse, indenfor er til gengæld langt sværere for Ixus 110 IS, hvor vi havde svært ved at tage billeder, som var værd at beholde.

En del af besværet skyldes, at Canon med den seneste version af Ixus-serien har lavet en del om på menuen. For Ixus 110 IS's vedkommende betyder det, at næsten alt i kameraet er automatiseret. Du skal med andre ord bare tænde, pege og trykke af.

Det er måske fint til målgruppen, men vi savnede alligevel en lettere adgang til de mange motivprogrammer, som kameraer af denne type leveres med.

Besværligt drejehjul

Samtidig er Ixus 110 IS udstyret med ganske få knapper: Et drejehjul til menuen, en knap til visning af optagede billeder og film, en film/billede-vælger og knappen til menuen. Knapperne er fornuftigt placeret, men specielt drejehjulet til menuen er lidt mindre, end hvad vores fingre kan lide.

I stedet for direkte adgang til motivprogrammerne er der i auto-indstillingerne nem adgang til at ændre hvidbalance og videoindstilling. Og det er måske med vilje. For mens billederne fra Ixus 110 IS er, hvad man kan forvente af et kamera i denne klasse, så har videodelen fået et skud vitaminer.

Gode videofunktioner

Ixus-serien optager nu i 16:9 og i HD-formatet 720p og gør det ganske godt.

Vi optog en række testklip både ude og inde og var tilpas imponerede over kvaliteten.

Der er selvfølgelig støj på billederne, og selv om der er tale om en teoretisk HD-kvalitet, som ikke kan sammenlignes med den HD-kvalitet, du ser på Blu-ray-film, så skal man huske, at der er tale om en ekstrafunktion på et relativt billigt kamera.

Har du en fladskærm med HDMI-indgang, har du desuden muligheden for at få videofilm direkte på skærmen via Ixus 110´s indbyggede mini-HDMI stik. Bare husk, at et mini-HDMI kabel skal købes separat.

Samlet set er Ixus 110 IS et gennemsnitligt kompaktkamera med en veludviklet video-del. De meget få indstillingsmuligheder og de knapt så betjeningsvenlige knapper trækker dog ned. Samtidig kan du for omkring fire hundrede kroner mere købe Ixus 990 IS, som måske er en smule større, men samtidig har mere zoom og mere fingervenlige knapper. Vi ville gå klassen op.

Test-billeder fra Ixus 110 IS

Vi har samlet en række test-fotos fra Ixus 110 IS nedenfor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer