Rekordoverskud i Thy Data

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. december 2003.


Mens mange danske it-konsulentvirksomheder har det skidt og bløder økonomisk har Thy Data Center - uden nogensinde at have haft en sælger ansat - tjent penge i hele sin 17-årige historie. Virksomheden søger i øjeblikket en halv snes nye konsulenter og udviklere

Thyboer kan tilsyneladende noget med it og penge, som ikke mange andre formår. Flere danske it-virksomheder kører for tiden hårdt trængt økonomisk med tab og fyringer, når de udvikler forretningsløsninger baseret på Microsoft Business Solutions, den tidligere Navision/Damgaard platform. De seneste eksempler er Columbus og Hands, som må fusionere for at overleve.
Hos Thy Data Center derimod går det strygende med virksomhedens hidtil bedste resultat i år (2002/03) på 7,6 millioner kroner - en vækst på godt 60 procent sammenlignet med året før.
Omsætningen er også vokset, og sådan er det gået i nu 17 år siden administrerende direktør Egon Østergaard som uddannet folkeskolelærer i 1986 startede Thy Data Center i Thisted. Hvert år er selskabet vokset, der har aldrig været underskud og der er aldrig lånt en krone til virksomheden, som i dag ligger på top-10 listen blandt danske Microsoft-konsulenter med virksomheder som bl.a. Columbus, Hands, Aston og WM-data.
- Vi regner også med at vokse i år, og derfor søger vi i øjeblikket omkring ti nye medarbejdere, konsulenter og udviklere. Vi vil inden for en overskuelig fremtid være 100 ansatte, siger administrerende direktør Egon Østergaard.
Baggrunden for de gode resultater er en tilsyneladende bundsolid forretningsstrategi om aldrig at gå ind i aftaler på fast pris og tid. Projekterne køres på regning. Ligesom Thy Data har specialiseret sig i en niche med forretningssystemer til produktionsvirksomheder. Projekter som er så store, at en-to nye kunder om året rækker. Derfor har Thy Data heller aldrig haft en sælger ansat. Levebrødet er nye kunder pr. reference.
Projekter, tillid og Tunis
- Det drejer sig om gensidig tillid. Vi kan naturligvis give et overslag. Men hvis en kunde vil have et projekt til fast tid og pris, så siger vi nej tak. Vi sælger viden, og projekterne gennemføres i tæt samarbejde med kunderne. Vi betragter projekter som længerevarende forhold, hvor vi ofte forbliver ude hos kunderne bagefter og videreudvikler, siger Egon Østergaard.
Projekterne fylder 80 procent af forretningen i Thy Data. Projekter som et igangværende GMP-baseret (Good Manufacturing Procedures) produktionsstyringssystem til Gumlink (tidligere Dandy), samt store udviklingsprojekter i Grønland hos Hjemmestyret, Energiforsyningen og Lufthavnsvæsenet. Vinduesfabrikker som Rationel er også blandt projektkunderne.
Resten er arbejde som udvikling og vedligehold af "Shop Floor Control", et standardmodul til Microsoft Business Solutions Axapta. Hos Thy Data Center Aalborg (startet i april i år af tre Hands-medarbejdere) rekrutteres medarbejdere. Thy Data i Birkerød sælger udviklingskonsulenter til konkurrenter, Kolding-selskabet (startet af to Damgaard-ledere i 90'erne) er konsulenter, og selskabet i Tunesien (startet i år) har fire ansatte, som flytter (porter) eksisterende løsninger til den nye Microsoft.net platform.
- Ideen til Thy Data i Tunis opstod da en af vore dygtige ansatte, en tuneser, efter fem år som udvikler i Thisted stiftede familie og ville hjem igen til Tunesien. Så lod vi ham starte i Tunis i stedet for at pendle i 14 dages perioder, fortæller Egon Østergaard.

Billedtekst: - Hvis en kunde vil have et projekt til fast tid og pris, så siger vi nej tak. Vi betragter projekter som længerevarende forhold, siger direktør Egon Østergaard, som her ses til venstre.
Til højre direktør og medejer Per Møller.
I midten direktør Bo Schrøder, Thy Data Center Solutions, som blandt andet har udviklet en løsning til vinduesfabrikken Rationel.

Thy Data Center A/S

www.thydatacenter.dk
Direktion: Egon Østergaard og Per Møller

Koncernårsregnskab (millioner kroner)
2002/03 2001/02
Bruttoresultat 58,8 41,0
Resultat primær drift 10,1 6,7
Resultat før skat 10,8 7,0
Resultat 7,6 4,7
Egenkapital 19,3 14,5
Gennemsnitlig antal ansatte 65 51
Holder fast i platformen
Thy Data Center med hovedkontor i Thisted blev stiftet i 1986 af Egon Østergaard. Per Møller blev medlem af direktionen 1992. Thy Data Center-koncernen ejes af Egon Sørensen, Per Møller og medarbejdere. Virksomheden har altid baseret sine løsninger på Damgaard/Navision/Microsoft platformen.
Koncernen omfatter:
Thy Data Center Administration A/S
Thy Data Center A/S
Thy Data Center Syd A/S, Kolding
Thy Data Center Solutions A/S, Thisted
Thy Data Center Development A/S, Birkerød
Thy Data Center Aalborg A/S, Aalborg
Thy Data Center Tunesien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere