Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. november 2003.
hjemmebiograf: Hvorfor nøjes med fjernsynet, når man kan få dvd-filmen blæst op på et lærred og gå i biografen uden at forlade hjemmet?
••• For blot nogle år siden var en ægte hjemmebiograf noget, der var forbeholdt de, der både havde teknisk viden og store bankkonti. Men faldende priser og teknologiske fremskridt har betydet, at både hjemmebiografer og producenter af projektorer til samme skyder op overalt. Men en projektor er ikke bare en projektor, og skal man bruge den til hjemmebiografen, er det ikke nok blot at se på de tekniske specifikationer, som mange test fokuserer på.
Med dvd'ens indtog er ægte surround-lyd og knivskarpe billeder blevet hvermands-eje. I lang tid var den foretrukne løsning at sætte dvd-afspilleren til fjernsynet, men takket være teknologiens evige jagt på "bedre og billigere", er projektorer nu nede i et prisleje, hvor vi almindelige dødelige kan begynde at være med. Og hvad er bedre end at lave varme popcorn, hente kolde colaer og så ellers smide sig og nyde Ringenes Herre i sin helt egen hjemmebiograf?
Billedstørrelsen
Der bliver ofte fokuseret på teknologi, opløsning og billedkvalitet, når det gælder projektorer. Alle tre dele naturligvis vigtige, når man skal ud og bruge en ikke uanseelig sum på en projektor. Men da mange projektorer trods alt stadig sælges til forretningsbrug, er der mange detaljer, som testene ikke får med - og blandt dem er de mere praktiske detaljer, som man støder ind i, når man skal til at bruge projektoren i hjemmet.
Den første af de detaljer, vi skal se på, er billedstørrelsen, altså den størrelse filmen har, når den rammer væggen. Det er nemlig meget forskelligt, hvor stort et billede en given projektor kan producere på en forudbestemt afstand. Det kan hurtigt vise sig at blive et problem, når man vil have sin projektor installeret i hjemmet - hvad enten det så er siddende i loftet, stående på et bord, på en hylde eller måske i et skab. Projektoren skal passe til det rum, den er beregnet til, og det er en fordel, hvis man kan fastmontere den et sted, hvor man ikke lægger mærke til den, når den ikke er i brug. Det skal helst være sådan, at man ikke har besvær med at finde projektoren frem eller flytte rundt på møbler, hver gang man vil se en film i hjemmebiografen.
Så er spørgsmålet, hvordan man finder ud af, hvor stort et billede en given projektor kan projicere op på en given afstand. Jo, man finder projektorens tekniske specifikationer, ser på den maksimale afstand og billedstørrelse, og herudfra kan man så udregne billedstørrelsen ved en given afstand.
Besværligt og langsommeligt, men heldigvis er der - som med så mange andre ting - hjælp at hente på nettet. På www.projectorcentral.com har de nemlig ikke bare en ret stor database over nye og gamle projektor-modeller (også nyttig, hvis man påtænker at købe brugt), men også en lommeregner-funktion, der kan lave beregningen let og elegant. Gå ind på siden og klik på "Projection Calc." næsten nederst i venstre højre. Er projektoren for ny, er der også nogle producenter, der tilbyder en tilsvarende lommeregner.
Forstørrelsesglas og
skæve vinkler
Når man kigger specifikationer, vil man også se, at stadig flere projektorer har en optisk forstørrelses-funktion, en slags omvendt zoom. Det betyder, at man kan ændre størrelsen på billedet uden at flytte projektoren. Ganske nyttigt, men vær opmærksom på, at billedkvaliteten godt kan lide skade, hvis man forstørrer billedet for meget. Forvent derfor ikke nødvendigvis at kunne bruge den maksimale forstørrelse. Blandt de producenter, der understøtter en sådan funktion, er ViewSonic med deres PJ500/501/550/551-projektorer.
Der findes også en anden funktion, som hurtigt kan vise sig at være nyttig, når man ikke har plads til at trylle et helt rum om til hjemmebiograf. Den gør det muligt at rette et skævt billede op, så projektoren ikke nødvendigvis skal stå lige for væggen/skærmen, men kan stå lidt ude til siden. Smart - og det virker faktisk. Hos Sony hedder funktionen Sideshot 2 og den findes blandt andet i projektorerne VPL-HS10 og VPL-HS2, der begge er beregnet til hjemmebiografer.
Høreværn eller
hjemlig hygge
En vigtig faktor, der hurtigt kan vise sig at blive et irriterende problem, når man vil se film derhjemme, er støjniveauet. De fleste projektorer kræver nemlig en del køling og afgiver derfor en urimelig mængde støj. I rigtig mange tilfælde faktisk så meget, at stille (og nogle gange ikke så stille) passager i film uden problemer bliver overdøvet, selv om der er skruet godt op. Men heldigvis er der fra producenternes side kommet fokus på problemet, efterhånden som projektorerne har fundet vej til folks stuer.
Det er svært at sige, hvor meget støj, der kan accepteres, men normen er omkring 32-33 decibel. Her dukker dog endnu et problem op. Nogle producenter reklamerer nemlig kun med, at deres projektorer er støjsvage, men angiver ikke, hvad det rent faktisk betyder. Sørg for at se et tal, der angiver støjniveauet og find så en projektor, der er bygget til ikke at sige ret meget. Et godt eksempel er Philips' Garbo-serie eller Sony's førnævnte VPL-HS10/HS2.
Bemærk også, at det støjniveau nogle producenter angiver, er når projektoren kører i en speciel støjsvag tilstand, hvor billedet ikke er specielt lysstærkt, og det kan være et problem, hvis projektoren ikke er lysstærk til at starte med. Mere om det om et øjeblik.
Lad der være lys
Fælles for alle de projektorer, vi kigger på her, er at de bruger en elektrisk pære til at frembringe lys, der i sidste ende bliver til et billede på væggen eller skærmen. Og som alle andre pærer har disse en begrænset levetid. I modsætning til de fleste andre pærer, er de samtidigt ualmindeligt dyre. Det kan med andre ord godt betale sig at holde øje med, hvor mange timer producenten forventer pæren kan holde, og hvad en ny koster. Et typisk tal for pærelevetid er 2-3.000 timer, men nogle projektorer kommer helt op på 6.000 timer, heriblandt Philips Garbo. Og når en pære koster flere tusinde kroner er det helt klart en faktor, man skal tage med i sine overvejelser.
Når man taler lys, må man også berøre ANSI lumen, der er det begreb, projektor-producenterne bruger til at fortælle, hvor lysstærk projektoren er. I dag ligger de fleste projektorer på 1000 ANSI lumen eller derover, og fordelene ved en lysstærk projektor er flere. Først og fremmest får man selvfølgelig et mere lysstærkt billede, hvilket blandt andet betyder, at billedet er lettere at justere, når man skal til at stille på kontrast med mere. Men det betyder også, at man ikke behøver at investere i mørkelægningsgardiner. At man kan se billedet, selv om der er lys i rummet. Med en projektor på 1200 lumen kan man - med lidt god vilje - se film i dagslys. Ikke direkte sollys, men en sommeraften er ikke noget problem. Endelig har flere projektorer som nævnt en pære-sparefunktion, der dels gør, at pæren lever længere, dels at projektoren støjer mindre, da den ikke skal køles helt så meget. En god funktion, men hvis man skal kunne leve med, at billedet bliver 20-30 procent mindre lysstærkt, skal projektoren byde på en høj lysstyrke fra starten.
Lærred, opløsning
og widescreen
Spørger man en projektor-entusiast er der ingen tvivl: køber man projektor, skal man også købe lærred. Men med risiko for at få hug, vil vi påstå, at man fint kan leve uden. Indrømmet: billedet bliver bedst på et lærred, men det er ofte mulighed for et større billede på en hvid væg, og så sparer man udgifterne til lærredet. Man kan få lærreder i alle størrelser, men de store er dyre, og forskellen i billedkvalitet er ikke stor nok til at retfærdiggøre den udskrivning. Så er det bedre at bruge pengene på dvd-film, så man har noget at se, nu hvor vinteren er over os.
Endelig er der spørgsmålet om projektorens opløsning. Det kan basalt set deles i to, nemlig om projektoren er i 4:3 eller 16:9-format (også kaldet widescreen) og hvor høj opløsningen er i det givne format. Widescreen-diskussionen, altså om man skal vælge 4:3 eller 16:9, er svær og afhænger af, hvad man vil bruge sin projektor til. Vælger man en almindelig 4:3-projektor, får man sorte kanter i top og bund af sine widescreen-film, men kan til gengæld se almindelig film (alt fra Casablanca til Morten Korch) og tv uden sjove effekter. Vælger man derimod en widescreen/16:9-projektor, slipper man for disse, men får i stedet sorte kanter til højre og venstre ved fremvisning af 4:3-film eller mennesker med meget brede ansigter.
Og for nu at gøre det hele værre, så er det sidste endda en sandhed med modifikationer. Nogle widescreen-film er nemlig ikke optaget i 16:9, men i et endnu bredere format (1:2.35), der betyder, at man alligevel får sorte kanter, om end ikke så store.
Man skal også være opmærksom på, at vil man bruge projektoren til spil eller præsentationer, vil en 4:3-projektor være bedre egnet, da billedformatet passer i forvejen.
Så er der selve opløsningen. Kort fortalt skal den være så høj som muligt, og det bliver et spørgsmål om pris. Sørg dog for at sammenligne den reelle såkaldte optiske opløsning. Nogle projektorer kan for eksempel vise et 1280¥1024-billede, men har reelt kun en 1024¥768-opløsning. Det går ud over billedkvaliteten og er ikke specielt attraktivt. Ved at sammenligne de optiske opløsninger sammenligner man så og sige æbler med æbler. Dermed ikke sagt, at en 1024¥768-projektor automatisk er bedre end en 800¥600-projektor, men billedkvaliteten vil sandsynligvis være det.
Prøv den...
Og så et allersidste råd - når det kommer til stykket, så er tekniske specifikationer kun tal på et stykke papir. Det bedste vil altid være at se (og høre) en projektor - men vær opmærksom på, at støjniveauet er svært at vurdere i en butik på grund af den baggrundsstøj, der altid vil være, og som sjældent er der, når man kommer hjem.
BOKS:
Tre pletskud
ViewSonic PJ551
ViewSonics PJ551 tilbyder en god opløsning, fornuftigt støjniveau på 32 decibel i whisper-mode og zoom til en rimelig pris. Den vejer 2,4 kilo og kan både bruges til tv og computeren. Opløsningen er 1.024¥768 i 4:3-format, og lysstyrken er oppe på 1.500 ANSI lumen. Lampen skal skiftes efter 4.000 timer.
Kr. 14.500,-
Viewsonic
www.viewsonic.dk
Tlf. 70 22 11 71
Philips Garbo
Med et støjniveau på 27 decibel er Philips Garbo er blandt de mest støjsvage projektorer på markedet. Billedet har en opløsning på 854¥ 480 pixels, der er oplagt til film i 16:9-format. Lysstyrken er 1.000 ANSI lumen, og pæren kan holde i 6000 timer.
Kr. 14.000,-
Philips
www.philips.dk
Tlf. 33 29 33 33
Sony VPL-HS2
Sonys bud på en projektor til hjemmebiografen hedder VPL-HS2. Den har en lysstyrke på 1.000 ANSI lumen og en opløsning på 1.024 ¥768 eller 858¥480 i bredformat til fjernsynssignaler. Projektoren er udstyret med Sonys Sideshot-teknologi, der betyder, at projektoren ikke skal stå direkte foran skærmen. Støjniveauet skulle holde sig under 30 decibel.
Kr. 16.500,-.
Sony
www.sony.dk
Tlf. 43 55 70 00
Billedtekst:
Dells lille MP2100 projektor til 11.418 kroner er et ganske godt køb.
Billedtekst:
InFocus er en gammel kending på projektormarkedet, og X1 kan fås til under 11.000 kroner.
