Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. juni 2003.
På trods af, at .Net snart har halvandet år på bagen og anses af de fleste som teknologisk meget stærk, er den først nu ved at vinde indpas i virksomhederne.
langsom start
Da Microsoft lancerede .Net version 1.0 tilbage i februar 2002, blev det gjort med promp og pragt, og næsten alle har siden da været enige om, at .Net er en teknologisk meget fremsynet og stærk udviklingsplatform. Men her næsten halvanden år efter er .Net stadig kun langsomt på vej ud i virksomhederne og det til dels på grund af Microsoft selv. Der er nemlig stadig ingen stor Windows-version til forbrugere med .Net indbygget. Først med Windows Server 2003-lanceringen, at der findes et server-operativsystem med .Net. Man har ganske vist siden 2002 selv kunnet hente og installere .Net, men det betyder stadig, at det er de færreste, der kan afvikle .Net-applikationer.
Ressource-spørgsmål
At det har taget virksomhederne så lang tid at få øjnene op for .Net (og mange har ikke fået det endnu) hænger formentlig også sammen med branchens generelle tilstand. .Net er nemlig på mange måder en fundamental anderledes udviklingsplatform end Microsofts tidligere generationer, og det betyder, at der skal bruges en del ressourcer på at uddanne og træne både udviklere og ledere. Ressourcer, som langt fra alle firmaer har haft.
Desuden er en udviklingsplatform generelt ikke noget, man bare skifter ud - investeringer i både eksisterende software og medarbejder-viden skal beskyttes.
Til gengæld hører man stort set kun om positive oplevelser hos de få firmaer, der har taget springet. Novo Nordisk IT var nogle af de første med blandt andet en .Net-applikation til håndholdte pc'er, mens Krak.dk snart skriver sig ind i it-historien med den første store danske kommercielle web-service.
Start med de studerende
Men Microsofts .Net-afdeling har langt fra brugt tiden til at holde ferie. I stedet er man begyndt på et langstrakt træk, der blandt andet involverer de studerende - fremtidens udviklere.
Java har længe været blandt de foretrukne programmeringssprog på uddannelsesinstitutionerne, men det forsøger Microsoft nu at lave om på. Og det gør de med gulerods-metoden: Gode, gratis og let tilgængelige værktøjer, der er lette at få fat på og lette at installere - noget Java-verdenen har sukket efter længe. Det er noget, de studerende kan forstå, og samtidig er det et rigtigt godt argument over for lærerne på de forskellige læreanstalter, der da også er begyndt at indlemme .Net i undervisningen.
Michell Cronberg, .Net-ekspert og forfatter til den første danske lærebog om Visual Basic.Net, fortæller:
- .Net har store chancer i undervisningssektoren og skal tages som en ganske alvorlig konkurrent til Java. Før det første er det gratis, for det andet er der mulighed for at bruge flere forskellige programmeringssprog. Det vil helt sikkert have en kraftig indvirkning på undervisningen i fremtiden, både på de kortere uddannelser som datamatiker-studiet og de længere som datalog- og ingeniør-studiet.
Ud over de gratis værktøjer, som alle i princippet kan bruge, laver Microsoft stadigt flere initiativer rettet mod netop de studerende - konkurrencer, billig software og så videre. Og ifølge Michell Cronberg, er det noget, der virker:
- I øjeblikket bliver .Net brugt især på de korte uddannelser, fordi det er nemt at komme i gang med, men vi ved da også, at .Net bliver brugt på de højere uddannelsesniveauer, både til undervisning i avanceret objektorienteret programmering og til mere avancerede projekter som udvikling af kompilere.
Tidligt moden
At .Net-platformen har haft en vis succes trods de stride vinde, der er blæst i it-branchen i det sidste år, har formentlig også at gøre med, at den er meget teknologisk moden og fremsynet. Og det på trods af, at der er tale om version 1.0 og 1.1 af noget så omfattende som en helt ny udviklingsplatform. Michell Cronberg forklarer:
- Et godt tegn på .Net's modenhed er de rettelser, der er kommet i version 1.1. På trods af, at Microsoft har haft mere end et år til at tænke sig om, er der faktisk mere tale om enkelte tilføjelser end rettelser, og det indikerer at Microsoft har tænkt sig godt om inden version 1.0 blev frigivet. Spørgsmålet er så, hvor lang tid brugerne er om at tage imod den.
Det har muligvis også noget at gøre med, at Microsoft har lært meget af Java, som er deres nærmeste konkurrent. Michell Cronberg mener i hvert fald, at en af .Net's største styrker, skal findes i en af de ting, som de to har til fælles, nemlig platformsuafhængigheden:
- .Net's største styrke er, at det er bygget på det såkaldte framework, ligesom Java, og at man dermed i fremtiden vil se applikationer på flere forskellige platforme. Platformsuafhængig udvikling er nøgleordene her.
Hovedsagligt til web-sider
At .Net indtil videre kun findes i server-operativsystemer betyder, at der endnu ikke er ret mange, der bruger det til traditionelle Windows-applikationer - i stedet er det webside-teknologien ASP.Net, der trækker læsset, i hvert fald ind til videre, mener Michell Cronberg:
- .Net bruges i dag hovedsagligt på ASP.Net-applikationer, da det er relativt let at flytte en ASP3-applikation, og da ASP.Net tilbyder en lang række fordele frem for ASP3. Men i løbet af relativt kort tid vil vi se den på Windows-udvikling også.
Billedtekst:
Novo Nordisk IT var blandt de første til at hoppe på .Net-vognen. Sidste år udviklede man Ideas-software (Infusion Data Electronic Analysis System), der gør det muligt for bløderpatienter at indtaste blandt andet, hvor på kroppen, de har fået en blødning og hvilken medicin, de har taget for blødningen.
