Artikel top billede

(Foto: Maciej Cielma)

Kina forlanger at se kildekoderne i store systemer fra Microsoft, IBM og Intel

Kineserne har forlangt at se den kildekode, som de store it-firmaer distribuerer i landet, men flere it-giganter stejler nu over at skulle udlevere kronjuvelerne.

Microsoft, IBM og Intel har ikke udvist den store begejstring for, at den kinesiske regering nu forlanger at se deres tophemmelige kildekoder og blueprints.

Forespørgslen fra Riget i Midten kommer, efter man har vedtaget en ny og hård cybersikkerhedslov.

Den kræver blandt andet, at alle teknologiselskaber, der driver forretning i landet, skal indsende deres kodedesign til de kinesiske myndigheder, der så vil kontrollere koden for sikkerhedshuller.

De kinesiske myndigheder siger, at der er behov for disse foranstaltninger for at sikre landets nationale sikkerhed.

Tak, men nej tak

Den politik gør dog de vestlige tech-giganter bekymrede, skriver The Wall Streat Journal.

Avisen kan fortælle, at firmaer som Microsoft, Intel og IBM har indvendinger mod denne praksis.

"Deling af kildekode beviser ikke, at den er sikker," lyder det fra Microsoft.

Intel tilføjer, at denne fremgangsmetode ligefrem kan sænke sikkerheden i software-produkterne og desuden "ødelægge den teknologiske innovation."

Der er dog ingen af selskaberne, der siger det, som mange nok sidder og tænker; nemlig, at hvis de overlader kronjuvelerne til andre, så er der en potentiel risiko for tyveri af intellektuelle rettigheder.

Kan vi mødes på midten?

Som et kompromis på forespørgslen om at udlevere kode har Microsoft foreslået, at koden bliver undersøgt i et lukket miljø under stor sikkerhed.

Dette forslag har de kinesiske myndigheder dog ikke ønsket at gå videre med.

Præcis hvor uenighederne lander, kan ingen sige endnu, men der er nok en stor sandsynlighed for, at de store it-firmaer vil gå ret langt for at kunne sælge produkter på et af verdens største markeder.

Frem til loven træder i kraft i juni, vil der angivelig foregå en del argumentation mellem USA og Kina, før at de kan mødes om en aftale.

Læs også:
[url=https://www.computerworld.dk/art/238560/it-eliten-flokkes-om-donald-trump-har-masser-af-oensker-og-gode-raad#DAH8vhm9PPdGFBSc.99
]It-eliten flokkes om Donald Trump: Har masser af ønsker og gode råd[/url]

Bombe under iPhonen: Efter valget af Trump kommer Kina med trusler mod Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere