Den nyligt publicerede fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod 2020 har modtaget mange pæne ord fra alle sider og en del harsk kritik af at være lige lovlig uambitiøs på de konkrete målsætninger.
Det kan du læse mere om her: Kritik: Danmarks nye it-strategi for blød - og den mangler klare mål
Eksempelvis havde den forrige offentlige it-strategi for 2011 til 2015 en klar målsætning om, at 80 procent af al kommunikation mellem det offentlige og borgere skulle være digital.
Det er en målsætning, der er til at tage at føle på, og som for øvrigt er blevet gennemført med succes.
Det kan du læse mere om her: Efter flere års hårdt arbejde: Så mange danskere er nu med på digital post.
Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, har forklaret til Computerworld, at de konkrete målsætninger kommer senere, fordi de offentlige parter skal navigere i en fremtid, som ingen kender.
Eksempelvis kom det bag på den offentlige sektors NemID-satsning - og på mange andre - at folk begyndte at bruge deres smartphones så meget, efter NemID allerede var rullet ud og designet som en desktopløsning.
Men uden klare målsætninger bliver den nyeste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi en lidt fluffy størrelse fyldt med fine ord og hensigtserklæringer, som ingen sidenhen kan finde ud af om er blevet indfriet.
Derfor har Computerworld bedt tre store danske tech-selskaber - TDC, KMD og Netcompany med leverancer til det offentlige - om at hjælpe den offentlige sektor med fem klare målsætninger.
Målsætning 1: Telemedicinske løsninger i 2019
Direktør for offentlige anliggender hos telegiganten TDC, Kathrine Stampe Andersen, foreslår, at det offentlige burde sætte helt klare mål op for udrulningen af velfærdsløsninger i sin store it-plan frem mod 2020.
I strategipapiret er det angivet, at der i 2020 skal være otte analyserede velfærdsprojekter, hvoraf fire burde være rullet ud på nationalt niveau. Men den udmelding kunne godt være både mere specifik og mere ambitiøs, mener Kathrine Stampe Andersen.
"Branchen har været i gang med de velfærdsteknologiske løsninger i næsten 10 år. På det telemedicinske område har der været over 80 pilotstudier, så forarbejdet er i den grad gjort. Infrastrukturen er fuldt udrullet, og branchen er klar til at køre storskala," fortæller hun og fortsætter:
"Vi foreslår eksempelvis, at man laver mål om, at alle KOL-patienter (med rygerlunger, red.) skal tilbydes en telemedicinsk behandling senest i 2019. Studier viser, at patienterne oplever større inddragelse. Og på kronikerområdet vil samfundet kunne høste en gevinst på fem til 10 milliarder kroner."
Målsætning 2: Drop skoletasken senest i 2019
På læringsområdet anser direktør i Netcompany, André Rogaczewski, det for et helt naturligt og konkret mål, at danske skoleelever skal droppe den klassiske skoletaske med bøger, blyanter og papirer senest i 2019.
I stedet skal skoleområdet i Netcompany-direktørens optik gennemdigitaliseres, så elever har digitale læringsmidler, lærerne har videndelingsplatforme til rådighed, mens forældre kan følge med i og kommunikere digitalt med undervisningssystemet.
"Vi er i Danmark bagud på digital læring, og hvis vi turde sætte konkrete mål op for området, så skulle digitale platforme være det naturlige valg inden for få år," siger André Rogaczewski.
"Hvorfor skal alle lærere eksempelvis forberede sig individuelt til historieundervisning om 1. Verdenskrig, når der kunne være en offentlig database, som lærerne kunne trække på. Her kunne lærerne også give undervisningsmaterialet stjerner, så vi sikrer os, at lærerne kan vælge det bedste fra hylderne," fortsætter Netcompany-direktøren.
Målsætning 3: København som verdens smarteste by i 2020
Selvom digitaliseringsstrategien også berører udvikling af smart citys, mangler André Rogaczewski helt klare målsætninger for, hvordan Danmark så også kan få verdens smarteste byer.
Konkret kunne den offentlige sektor have valgt målet, at Københavns skal være verdens smarteste smart city i 2020. En tilgang, han mener, ville være helt naturlig for en privat virksomhed.
"København kunne strategisk udvælges som den by, der er bedst for elektriske biler 2020, og som det sted i verden, hvor der er det bedste trafikstyringssystem. En sådan udmelding ville tiltrække alle producenter af elektriske biler og smart citys og dermed en masse forretning til Danmark," vurderer André Rogaczewski.
"Hvis vi ikke tør gå forrest med klare målsætninger, som alle danskere kan forstå, risikerer vi at ende med at efterabe alle de andre. At vi så i 2020 kan konstatere, at København kun er blandt de 10 smarteste byer, må vi tage til den tid. For der skal være plads til at fejle i en strategi," lyder det fra Netcompany-direktøren.
Målsætning 4: Dataudveksling i verdensklasse i 2018
Hos it-selskabet KMD har direktør for statsmarkedet, Søren Henriksen, også flere bud på, hvordan strategien kunne være mere sprød med klare mål for de kommende år.
Først og fremmest kunne det gøres igennem anvendelsen af åbne grunddata, som det offentlige allerede har søsat flere initiativer omkring - og som også får en prominent plads i it-strategien for 2016 til 2020.
"Vi har en succes vi kan bygge videre på, da vi har gode offentlige data, som der er en gigantisk efterspørgsel på. Vi kunne have som mål, at vi i de kommende år kunne showcase Danmarks offentlige data som verdens bedste," siger Søren Henriksen.
I strategien angives det også, at fortrolig dataudvekling mellem myndighederne også skal gøres bedre, hvilket Søren Henriksen mener, kunne gøres helt konkret på sundhedsområdet.
KMD-direktøren eksemplificerer denne målsætning på sundhedsområdet med, at der i strategien er lagt op til bedre dataudveksling mellem praktiserende læger i kommunerne og regionernes hospitaler.
"Her kunne man lade data gå forbi en best practice-database hos staten, så kommunerne og regionerne kunne blive endnu skarpere på at udveksle data. Dette kræver ikke en teknologisk landevinding, og det kunne formentlig være på plads og bidrage væsentlig til samfundet allerede i 2018," siger han.
Målsætning 5: Alle er it-sikkerhedsuddannede i 2018
Søren Henriksen peger på, at når alt i samfundet bliver mere digitalt, kræver det også, at større it-projekter bliver forankret i myndighedernes topledelse, som står på mål for løsningerne i håbet om at undgå (flere) offentlige it-skandaler.
På helt almindeligt medarbejder-niveau kunne man ifølge KMD-direktørens gøre en masse for at træne de offentligt ansatte i håndtering af offentlige data.
"Hvis man analyserer på offentlige datatab, så skyldes de typisk menneskelige fejl. Derfor ville det være ønskeligt, at der blev opstillet mål for, at alle offentligt ansatte inden 2018 uddannes i it-sikkerhed, så alle har den rette adfærd i omgangen med offentlige data," lyder det fra Søren Henriksen.
Han peger på, at hvis folkene bag offentlige it-strategier ved, at offentlige data bliver behandlet af it-sikkerhedsuddannede, kunne den offentlige sektor være friere i lovgivningsarbejdet.
"Vi har alle fået en bevidsthed omkring terror. Den form for fælles bevidsthed burde også trænge igennem på sikkerhedsfronten," runder Søren Henriksen af.
Læs også:
Jeg ønsker alle held og lykke med at nå statens ukonkrete mål - uden deadline