Artikel top billede

Skat skrotter it-systemet EFI og ansætter 400 nye medarbejdere

Eksterne eksperter skal hjælpe Skat med at udforme en helt ny it-strategi. Det er en del af regeringens handlingsplan, som skal rette op på sværmen af skandaler, som har plaget SKAT de seneste år.

Fusk med udbytteskat og det havarerede inddrivelsessystem EFI.

Alt det og meget mere, skal der nu gøres op med i Skat.

Det fremgår af den handlingsplan for Skats fremtid, som skatteminister Karsten Lauritzen her til middag har præsenteret for offentligheden.

Ministeren har sikret sig bred politisk opbakning til redningsplanen, som blandt andet betyder, at Skat får lov til at ansætte 400 nye medarbejdere, som skal sætte fart på inddrivelsesområdet og styrke kontrollen med refusion af udbytteskat.

Som en del af planen varsler ministeren, at der skal laves en helt ny it-strategi i Skat, ligesom it-området skal reorganiseres. Desuden får Skat nu hjælp fra et særligt it-board, som skal sammensættes af danske og internationale it-eksperter, som skal rådgive Skats it-direktør.

Desuden vil ministeren gradvis lukke ned for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI i en såkaldt "kontrolleret nedlukning". Som erstatning skal Skatteministeriet selv stå i spidsen for udvikling af et nyt it-båret inddrivelsessystem, som skal stå klar til brug i 2019.

Udviklingsarbejdet kommer til at foregå i et nyoprettet ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som formentlig kommer til at arbejde efter samme principper som ministeriet bruger til udvikling af et system til administration ejendomsvurderinger.

Parallelt med udvikling af et nyt it-system skal ICI komme forslag til en forenkling af lovgivningen inddrivelseslovgivningen

Læs også: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Samtidig med lanceringen af handlingsplanen er i alt fem chefer i Skat blevet sendt hjem, mens Skat undersøger om de kan drages til ansvar for det nuværende kaos.

Læs også: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

Skatteminister Karsten Lauritzen siger i forbindelse med handlingsplanen:

"Skats it-systemer er så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer. Vi skal simpelthen give Skat en ny digital dna. Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen."

Ministeren siger desuden, at ansvaret for skandalerne i Skat deles af skiftende regeringer.

"Derfor har vi også et fælles politisk ansvar for at (...) blive enige om nogle fælles rammer, der kan få Skat tilbage på sporet. Derfor er jeg også glad for, at et bredt flertal blandt Folketingets partier bakker op om det mål."

Karsten Lauritzen siger samtidig, at Skats egen undersøgelse af EFI-projektet har afsløret "alvorlige svigt" i dele af Skat, som altså får personalemæssige konsekvenser for de ansvarlige chefer.

"Visse ledere tæt på systemet gav et indtryk af, at EFI var køreklart, selv om det reelt ikke var tilfældet. Det er naturligvis meget alvorligt. Skats direktør har orienteret mig om, at der i denne sag også er draget en række personalemæssige konsekvenser," siger skatteministeren.

"EFI har været et smertensbarn gennem rigtig mange år. Det er desværre svært at komme i tanke om et it-projekt, der er slået mere fejl. Og med den viden, vi har i dag, skulle systemet aldrig have været sat i drift. EFI-systemet er så fejlbehæftet og ineffektivt, at der overordnet set ikke er anden mulighed end at lukke det ned."

Læs også:

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer - det stikker langt dybere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere