Artikel top billede

Foto: Politiet. (Foto: Politiet)

Efter det først år: Sådan går det med danskernes politi-app

Politiet synes selv det går ret godt med etatens app, brugerne er knap så entydige i deres dom. Se også hvilken funktion, brugerne elsker mest.

Efter det første leveår er politiets app blevet hentet omkring 170.000 gange.

Og det tal er man ganske tilfreds med hos samfundets lovvogtere.

"Det er et tal, vi er godt tilfredse med. Men vi tror også, at det kan blive meget højere i takt med, at vi bliver ved med at forbedre app'en," skriver politiinspektør Jørn Kjer fra Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Etaten har i forbindelse med etårsdagen gennemført en evaluering af projektet.

Konklusionen peger på, "at app'en generelt er kommet godt fra land, men at der er potentiale til at udvikle den yderligere."

Appen er tænkt som en bindeled mellem borgerne og politiet, der skal gøre kontakten mellem de to parter enklere og hurtigere.

Den del er ifølge Jørn Kjer lykkedes.

"Det er med app'en lykkedes os at sikre, at politiet altid er lige ved hånden."

En af de mest populære funktioner er muligheden for at slå op i politiets registre for at se om en cykel er stjålet. 

Det gør brugerne mellem 400 og 500 gange i døgnet.

Bedre tip

Politiet drypper dog også en smule malurt i bægeret.

Evalueringen peger blandt andet på, at der er behov for at forbedre nyhedsdel.

"Vi kan eksempelvis se, at der er brugere, der er utilfredse med, at de ikke hører mere fra politiet, når de sender os et tip."

Politiet modtager omkring 40 tips i døgnet via app'en.

Flere politikredse oplever ellers, at der blandt andet kommer flere gode tips om narkohandel, der kan føre til ransagninger, oplyser politiet.

Når brugerne bedømmer

Bedømmelserne på Google Play er dog ikke kun rosende.

Samlet set ligger bedømmelsen på 3,6 ud fra 678 forskellige personers mening.

270 giver appen tre stjerner eller mindre, mens 408 belønner med fire eller fem stjernen.

Problemer med døgnrapporten er et af de områder, der ofte klages over.

På iTunes er den kun bedømt 27 gange, med en vurdering på 2,5 stjerner.

Det kan politiet så forsøge at gøre bedre i forbindelse med den planlagte relancering af appen til november.

Læs også:

Ny app: Hotline direkte til politiet

Ny smartphone-app skal hjælpe danske betjente

Uber beskyldes for nyt lovbrud: Brugte svenske nummerplader i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere