Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

IT-Branchen: Vi er helt blanke på sager om bestikkelse

It-brancheforeningen har ingen regler eller etiske retningslinjer om bestikkelse og holder i øvrigt holdningerne meget tæt ind til kroppen.

Interview: IT-Branchen er Danmarks største brancheforening for it og teleindustrien og samler således mange it-virksomheder i landet under den samme paraply.

Vi har spurgt foreningen om, hvordan IT-Branchen forholder sig til de alvorlige anklager om bestikkelse, der i øjeblikket berører mindst ét medlem i foreningen.

Det har ikke været muligt at få et interview med formand Cecilia Bonefeld-Dahl, derfor er det kommunikationschef Rune Fick Hansen, der lægger besvarelser til Computerworlds spørgsmål.

Rune Fick Hansen, hvad er brancheforeningens holdning til bestikkelse?

"Det er en politiefterforskning, der er i gang, og vi kan ikke kommentere på den. Lige nu er der mange gætterier, og det ønsker vi heller ikke at deltage i. Nu afventer vi en afklaring på, hvad der er sket, så tager vi den derfra."

Her IT-Branchen etiske retningslinjer på området?

"Nej, det har vi ikke. Det har aldrig tidligere været et spørgsmål, som har været aktuelt.

Vil i lave om på det efter den sag, der i øjeblikket ruller?

"Nu må vi se hvad, der sker. I øjeblikket efterforsker politiet sagen.

Læs også: Overblik: Her er alt, hvad vi ved, om den store it-bestikkelsesag

Skal Atea ud af foreningen?
Atea er medlem i jeres forening. Bliver virksomheden smidt ud af foreningen, hvis anklagerne om bestikkelse viser sig sande?

"Vi tager stilling når politiet har undersøgt sagen."

Hvad siger du til, at forsvarsadvokat Lone Rømø i sagen siger følgende til DR:

"Jeg tror, det forekommer mange steder i det almindelige erhvervsliv. Det er vel sådan, at hvis man har sørget for, at skøjtebanen er glat, så står man bedre på skøjter. Og sådan kører det vel mange steder, vil jeg tro. Uden at jeg ved det."

Er det sådan det foregår i den danske it-branche?

"Det må du spørge hende om. Jeg ved ikke, hvor hun har den viden og oplysninger fra, og vi har aldrig set tal, analyser eller andet, der kan begrunde den teori," lyder det kortfattet fra kommunikationsmanden i IT-Branchen.

Læs også:
Atea har kendt til bestikkelsessag i mere end et halvt år

Politiinspektør om bestikkelsessag: Der kan komme flere anholdelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere