I forbindelse med kommunalvalget I 2013 faldt jeg i snak med en repræsentant for ældresagen til et borgermøde, og det endte med, at jeg meldte mig som it-frivillig for ældresagen.
Det betyder i praksis, at jeg to-tre uger om året har en vagttelefon, som de ældre i min kommune kan ringe til, hvis de har it-relaterede problemer.
En typisk henvendelse kan handle om alt lige fra "min laptop virker ikke mere" (løsning er som regel at tænde på stikkontakten eller sætte stikket tilbage i stikkontakten) over problemer med netbank/nem-id til malware-inficerede operativsystemer.
De fleste problemer er noget som vi it-nørder kan løse med begge hænder bundet på ryggen, men det er problemer, som virker fuldstændig uoverskuelige og er et stort indgreb i hverdagen for en sød gammel dame på 85 år, som gerne vil sende en e-mail til børnebørnene.
Der er mange ældre medborgere, som ikke lige har en søn eller datter i nærheden, der kan fikse problemerne. Hvem skal de gå til?
Samfundet stiller store krav til de ældre
Vi stiller som samfund faktisk enorme krav til vores ældre medborgere, når vi forlanger, at de skal kommunikere med det offentlige gennem diverse halvbagte it-løsninger, og det er særdeles sundt for os it-professionelle at mødes med den del af vores brugere, der ikke finder alt det der computer-noget naturligt.
Jeg bliver ydmyg over den kampvilje, jeg møder, når jeg ser de udfordringer, som de ældre bliver udsat for, og hvor stor en indsats de faktisk gør for at lykkes med at overkomme dem.
Et godt eksempel er en ældre blind herre, der var kommet 95 procent igennem en installation af en e-mail konto på en iPhone udelukkende ved brug af voice-over (telefonen læser højt, hvad din finger trykker på).
Prøv lige at tænke lidt over, hvor lang tid det ville tage dig at gøre det samme. Stor respekt! Ham skal jeg i øvrigt besøge igen i aften - hans telefon er begyndt at læse højt på fransk.
For meget lækkerhed - for lidt funktion
Alle kommuner har implementeret en portal, som borgerne skal benytte i forbindelse med kontakt til diverse kommunale institutioner, og de fleste har efterhånden ganske veldesignede brugerflader.
Men det er tydeligt, at designerne har vægtet 'lækkerhed' højt.
Et "klikbart element" vises nogle gange som en knap, nogle gange bare som tekst og nogle gange som et felt. Navigation på en sådan side er overhovedet ikke noget, jeg tænker over - som de fleste af jer, så "ved jeg intuitivt", hvor jeg skal klikke for at komme videre.
Men det gør jeg, fordi jeg har den grundlæggende forståelse/erfaring med at navigere i sådanne interfaces. Det er meget lærerigt at observere en person forsøge sig, når vedkommende mangler den grundlæggende intuition. Det burde være obligatorisk for alle GUI designere at opleve det!
Et andet klassisk eksempel er, at farverne på siderne er valgt efter, at det skal være flot, men der er ikke tænkt over, at svagtseende ikke har det godt med svage kontraster.
Kom og vær med
Jeg er en del af en lille gruppe på omkring 10 pc-hjælpere i min kommune, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, at som 42-årig er jeg langt den yngste i gruppen.
Det er faktisk synd, at der ikke er flere af vi unge (hvis jeg må tillade mig at strække begrebet en smule ...), som deltager aktivt i dette arbejde. Der er erfaringer at hente, som kan bruges i arbejdet efterfølgende.
Derfor vil jeg opfordre jer alle til at overveje, om ikke I kunne ofre en smule tid på at hjælpe jeres ældre medborgere med at forstå og bruge alle de moderne teknologier.
Man møder rigtig mange spændende mennesker, og så er det helt ærligt en fornøjelse at gøre andre mennesker glade. Og det er endda lykkedes at få nogle stykker over på Linux!
Klik her og læs om det at være it-frivillig.