Her er 14 fortidslevn som du bliver nødt til at forklare til dine børn
Den teknologiske udvikling er gået så stærkt, at nutidens børn og unge ikke kender noget til lyden af internettet, modtrækket til båndsalat og betydningen af et af verdens mest benyttede ikoner. Tag med på nostalgi-trip.
Hastigheden er enorm, når man kigger tilbage på de teknologiskifter, som udviklingen af computere, internettet og smartphones har ført med sig.
Teknologiudviklingen har ganske enkelt betydet, at oplevelser som at hente sin digitale signatur på en CD-rom på postkontoret mod en betaling på 100 kroner for længst er passé.
For børn og unges vedkommende har udviklingen eksempelvis betydet, at de aldrig har skullet tale med en voksen først, når de ringede til deres venner.
Man ringer da bare direkte til vennens mobiltelefon uden omstillingsdame m/k.
De unge har også kun i sjældne øjeblikke stiftet bekendtskab med en fotoautomat, et VHS-bånd eller det minutafregnede internet.
Nedenstående har vi samlet en lille buket af fortidens teknologier, som i dag er blevet erstattet af vores smartphones, af nettet - eller simpelthen bare forsvundet.
1. TelefonboksenTelefonboksen med eller uden døre kender de fleste voksne nok.
For i 1980'erne var 1G-mobiltelefonerne kun forbeholdt de få i et land som Japan, som til gengæld fik trænet overarmene, når de skulle tale ind i de store klodser.
I takt med, at mobilhardwaren op i gennem 1990'erne og 00'erne er blevet til at presse ind i mobiltelefoner, er telefonboksene langsomt men sikkert blevet udfaset fra bybilledet.
Børn og teenagere er således vokset op i en telefonboks-løs tid.
Som en kuriøsitet har røret med spiralledningen overlevet tidens tand og i dag blevet ikonet på opringninger på selv den smarteste smartphone.
2. VideobutikkenDen fysiske butik med videofilm, musik, fotoudstyr og bøger har haft det hårdt, efter internet-handel blev mainstream for omkring 10-15 år siden.
Før den tid blomstrede en videoudlejningskæde som Blockbuster på gader og stræder.
I dag er film noget, der enten skal ses i biffen eller fra skyen.
Det ved alle børn og unge da.
Sådan lød det, når man gik på internettet for 15-20 år siden.
3. Lyden af internettet
I dag lider et stigende antal unge efter sigende af nomophobia - det vil sige angsten for at være uden sin mobiltelefon, der kan nå hele verden med få klik.
De færreste teenager har derfor oplevet internettet som et sted, man fysisk skulle forbinde sig via sindrige modemmer og opkaldstoner, der lød som sirenesang fra en ZX81.
Stadig omkring årtusindeskiftet var det ret normalt, at vi forbandt os til nettet fra et 56K-modem.
Det ville være aldeles utænkeligt i dag.
Medianhastigheden på danskernes bredbånd lå i 2014 på 23,2 Mbit/s.
4. Båndsalat
Blyanten kender ungdommen trods alt stadig.
Også selvom de fysiske skriveredskaber i eksempelvis finske skoler er på vej til at blive erstattet af tekstbehandlingsprogrammer.
Kassettebånd er derimod straks en mere eksotisk opfindelse, som man sjældent ser på børneværelserne i dag.
Gad vide, om de unge mennesker kender forbindelsen mellem disse to artefakter til højre?
5. Telefonbogen
Du kan sikkert godt huske de tykke, tunge bøger fyldt med navne og numre - telefonbøgerne.
Der var gerne to af disse moppedrenge (fra A til K og fra L til Å), og så lige det gule sæt, der alle kun indeholdt navne, numre og firmaer fra lokalområdet.
Vi er for længst stoppet med at slagte regnskove for at skrive numre ned.
Ingen kan jo alligevel ikke huske numre på selv den bedste ven, da den slags er noget, smartphone-maskineriet for det meste holder styr på.
6. Ventetid på billeder
Dengang familien i 1980'erne pakkede bilen med børn, bagage og lige stoppede en film med 24 billeder i kameraet på vej mod Harzen er ved at være længe siden.
Nu er der kameraer i alt fra vores pc'er til smartphones, og der er ingen grund til at vente med ængstelig mine på, om et eller alle billederne fra Harzen nu også kan bruges til at klistre ind i fotoalbummet.
I dag peger vi bare linsen mod et motiv med vores computerenhed, tager så mange billeder som muligt, og så har vi billederne 'fremkaldt' med det samme. Naturligvis.
7. Gem med en floppy
Når vi i dag arbejder i et tekstbehandlingsprogram, gemmer vi vores skriftlige guldkorn ved at klikke på et ikon med en lille mørk firkant.
Ikonet viser en floppydisk, som efterhånden er ved at være en bedaget fætter.
Unge uden teknologihistorisk interesse har vel heller ikke den store ide om, hvorfor de klikker på netop lige dét ikon, når de skal gemme deres tekster, regneark og præsentationer.
8. Billedrørs-tv
På de fleste børneværelser er der efterhånden fladskærms-tv i en størrelse, som de fleste voksne kun turde drømme om at eje for et årti siden.
Derimod er det næppe nogle unges drøm at eje et old-school billedrørs-tv, der ikke kan overholde nutidens krav til den slanke linje på hardware-fronten.
Slet ikke, hvis det ikke kan vise farver, afspille stereolyd og streame Netflix.
Nutidens unge må desuden undre sig over, hvordan disse buttede fjernsyn nogensinde kom op at hænge på væggen uden at falde ned med et brag.
9. Fax-maskinen
Egentlig er det en fascinerende opfindelse:
Stik først et stykke papir med tal og numre i en maskine. Tast derefter nogle numre på maskinen. Efter afsendelse kommer et papir magen til det første med selvsamme numre og tal ud af en lignende maskine flere kilometer væk.
Fax-maskinen var da smart, men levede et et hårdt liv og døde som ganske ung slået ihjel af blandt de elektroniske mails.
I dag skriver flere selskaber stadig deres fax-nummer i brevpapiret, men det er vist mest af høflighed over for de ældre generationer.
10. pornoblade
Som en joke blev der i internettets første leveår sagt, at det var porno, der drev nettet ud i folks stuer.
Op til 2005 lød budkskabet, at op mod 80 procent af trafikken på world wide web blev genereret af porno eller andet erotisk indhold.
Ikke desto mindre har nettets medieindhold ryddet kilometervis af hyldeplads i de danske kiosker, hvor der før fandtes pornoblade, aviser og kryds-og-tværs-hæfter.
Hvorfor betale for noget, der kan fås gratis med et klik på en medieafspiller?
11. Nettet uden reklamer
Var du en af internet-pionerer i 1990'erne, kan du måske huske en udgave af internettet, der var uden væg-til-væg-reklamer.
Den gang skulle du ikke bekymre dig om, hvor vidt dine tilfældige klik kunne føre dig ind i en uønsket reklamehule.
Ja, godt nok blinkede reklamerne i de animerede GIF'er en del mere end i dag.
Men du skulle ikke tvangsindlægges til at tilbringe 30 sekunder i selskab med et skyllemiddel for at se en nuttet kat hoppe ind i et spejl.
Faktisk var online-videoer noget af særsyn i den første reklame-fri tid, men det er så en helt anden sag.
12. Girokortet
Kø på posthuset for at betale regninger mod et gebyr på en god håndfuld kroner. Nej tak.
Med netbankernes indmarch i slutningen af det forrige århundrede blev danskernes hverdag en lille smule nemmere.
Og når du først fik vænnet dig til at bruge netbanken, så var den svær at slippe igen - ligesom det var tilfældet med Betalingsservice, som ordnede alle dine regninger.
Med ét var køen på posthuset, de mange møder nede i banken og girokortet et overstået kapitel.
Køreturen i de 'gode', gamle dage var ofte ledsaget af en bog fyldt med kort, hvor der var vejnavne over lokalområdet.
Skulle man rundt i landet, måtte du derfor supplere med en stak kortbøger for at være på den sikre side.
I dag er det GPS-stemmer, der guider os rundt i det ganske land - og udland for den sags skyld.
Du skal dog huske på, at bruger du dine kort-apps i udlandet, så tikker taxametret i form af høje roamingpriser. Dét fortidslevn er vi endnu ikke sluppet af med.
Annonce:
14. Google i reol-form
Før vi kunne google alt, måtte vi slå op i diverse leksika og bøger, som stod på hylderne.
Dermed skulle du bladre dig frem til viden frem for at søge
Ikke desto mindre har open source-udviklingsvirksomheden, Wikipedia-partneren og trykkeriet PediaPress planer om at gå mod den digitale trend ved at printe hele Wikipedia ud.
Den samling kommer i så fald til at fylde omkring 1.000 bøger med hver 1.200 sider.
Det svarer til omkring 10 x 3 meter hyldeplads for et leksikon, der ikke automatisk bliver opdateret.
