Fra i dag kan forhandlere købe Surface - gennem Atea og Dustin

De to storforhandlere bliver de første, der skal stå for at sælge Microsofts tablet-computer til erhvervskunder.

Artikel top billede

Som ventet udvider Microsoft nu sin danske distribution og salg af de to varianter af tablet-computeren Surface - RT og Pro - som indtil nu kun har været tilgængelig via it-supermarkeder som Elgiganten, ComputerCity, Expert og Fona.

Fra og med i dag kan kunder også købe Surface gennem de to store forhandlere Atea og Dustin, som får status som autoriserede forhandlere af Surface-tabletten.

Dermed gør Microsoft for alvor Surface-pc'erne tilgængelige for erhvervskunderne i det såkaldte kommercielle forretningssegment. Det bliver distributørerne Also og Tech Data, der skal stå for distributionen, mens Atea og Dustin står for arbejdet med det egentlige salg.

"Atea og Dustin er blandt andet valgt ud fra, at de er vant til at håndtere store mængder af hardware."

Microsoft skuffer dermed både de forhandlere og distributører, som havde sat næsen op efter en fuld udrulning af Surface-salget, så også mindre forhandlere og partnere kunne sætte Surface på butikshylden.

Ifølge divisionsdirektør i Microsoft Danmark Martin Thorning Hansen er valget faldet på Atea og Dustin på grund af deres størrelse, og fordi de begge dækker hele det nordiske marked.

Hvad siger I til jeres mindre partnere, hvis de spørger, hvorfor det skal være forbeholdt Atea Og Dustin at sælge Surface?

"Atea og Dustin er blandt andet valgt ud fra, at de er vant til at håndtere store mængder af hardware, og at de dækker hele Norden. I min optik bruger de mindre partnere også i dag at købe fra andre, når de går ud og hjælper en kunde. Så det er en naturlig start på vores udrulning af Surface. Men vi har tænkt os at tilføje flere partnere med tiden. Men her i første fase har vi forsøgt at gøre det så snævert som muligt, for at vi kan kontrollere det i den forstand at det skal være nordisk og stort," siger Martin Thorning Hansen.

Kan mindre forhandlere så henvende sig til Also og Tech Data og bestille Surface hjem?

"Nej. Hvis der er andre partnere, der har en sag, hvor en kunde vil købe en Surface, må partneren eller kunden købe hos Dustin eller Atea."

Risikerer I ikke, at mindre partnere bliver knotne over, at de må henvise deres kunder til en konkurrent? Hvilke overvejelser har I gjort jer om det?

"Ikke andet, end at vi selvfølgelig hele tiden tager de forhandlere, som viser interesse for vores produkter, med i vores overvejelser. Vi kan ikke på det her tidspunkt - fordi det er en del af planen - bare lukke op for hvem som helst, der vil sælge det her produkt. Det er stadig et meget nyt produkt, så der er en masse ting om, hvordan man håndterer og lægger ordrer hos os, som kræver en masse papirer og en masse arbejde."

Så når du taler om en plan, så er det en plan, der er lagt i Redmond (Microsofts hovedkvarter i USA, red.)?

"Ja, det er det bestemt. Det er en plan for hele vores organisation."

Er der en tidshorisont på, hvornår I så går bredere ud i kanalen med Surface?

"Ja, det er der. Men den information har jeg ikke endnu," siger Martine Thorning.

Han indrømmer samtidig, at Microsofts salgsstrategi for Surface ikke er designet til at skabe jubel hos mindre forhandlere.

"Jeg er godt klar over, at mindre partnere kunne have håbet på, at det var dem, vi havde lanceret med. Men det er en strategisk beslutning. Det er vi selvfølgelig kede af, men vi håber, vi kommer til at samarbejde med alle partnere om Surface på et tidspunkt," slutter Martin Thorning Hansen.

Læs også:

Fra fun til fiasko: Her er den totale nedtur for Windows RT
Analytiker: Microsoft skyder sig selv i foden

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job