Nu kommer Surface Pro til Danmark

Microsoft lancerer sin Surface Pro tablet-pc i Danmark inden udgangen af maj.

Artikel top billede

Tre måneder efter lanceringen i USA kommer Microsofts Surface Pro nu på markedet i Danmark. Microsoft fortæller i sin officielle Surface-blog, at tablet-pc'en bliver lanceret i Danmark og mange andre lande inden udgangen af maj. Den nøjagtige dato er ikke oplyst, men denne support-side fortæller, at produktets livscyklus starter den 10. maj. Det kan være dagen, hvor Surface Pro kommer til salg på det danske marked.

Der er heller ikke oplysninger om, hvad Surface Pro skal koste i Danmark. I USA og Canada skal man betale 900 dollar for en model med 64 GB hukommelse og 1.000 dollar for en version med 128 GB.

Microsofts Surface RT koster mellem 4.000 og 5.400 kroner i de danske butikker. Surface RT indeholder en ARM-processor og kører med en Windows-version, der er udviklet til denne platform, mens Surface Pro indeholder en Intel-processor og bruger det normale Windows 8 Pro.

Der er gemt en Intel Core i5 processor i Surface Pro, som har en 10,6-tommers touch-skærm. Den har to kameraer, WLAN og Bluetooth, og der medfølger en stylus pen.

Surface Pro har fået en blandet modtagelse hos anmelderne. De kritiserer blandt andet, at den vejer næsten et kilo - den er 40 pct. tungere end iPad og 40 pct. tykkere. Batteriet holder kun i fire-fem timer. En iPad holder dobbelt så længe.

Salget har da også været skuffende indtil videre. Det anslås, at der er solgt omkring 400.000 eksemplarer af Surface Pro frem til midten af marts. Den billigere Surface RT er solgt i omkring en million eksemplarer.

Til sammenligning har Apple solgt 19,5 millioner iPads i første kvartal af 2013.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job