PRINCE2® Foundation og Practitioner
PRINCE2® Foundation og Practitioner er et intensivt kursus, der har til formål at give dig omfattende viden om PRINCE2®-metoden og gøre dig i stand til at bestå både Foundation og Practitioner eksamen.
Det får du ud af kurset
- Omfattende viden og kompetencer inden for PRINCE2®
- Lær at anvende PRINCE2®-metoden i projektledelse
- Forståelse for best practice projektledelse
- Opnå PRINCE2® Foundation og Practitioner certificering
Målgruppe
Kurset er for dig, der ønsker kendskab til PRINCE2-metoden, og enten som individ eller organisation ønsker en kontrolleret tilgang til projektledelse og projekthåndtering. Kurset henvender sig til dig, der er involveret i projekter i kapacitet af eksempelvis projektmedarbejder eller projektleder.
Forudsætninger
Kurset har fokus på procesorienteret projektledelse, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde evt. allerede med PRINCE2-metoden.
Kursusmål
- Opnå indsigt i og forståelse af PRINCE2-metoden.
- Relatere PRINCE2-principper, -processer og temaer til et projektscenarie.
- Udvikle grundig forståelse af best practice projektledelse gennem brug af PRINCE2-metoden.
- Bestå Foundation og Practitioner eksamen.
Kursusindhold
Når du deltager på PRINCE2 Foundation og Practitioner kurset, får du en dybdegående viden om PRINCE2-metoden. Du får viden om de syv principper, syv processer og syv temaer, der er centrale for at køre projekter efter PRINCE2-metoden, og du får øvelse i praktisk anvendelse af metoden på forskellige projektscenarier. Ved beståelse af eksamen opnår du PRINCE2 Practitioner certificering.
Forberedelse
Du vil modtage en PRINCE2 e-bog samt selvstudiehæfte ca. 3 uger inden kursusstart. Selvstudiehæftet består af en introduktion til PRINCE2, opgaver samt en læsevejledning til, hvordan du bedst læser e-bogen. Du bør læse hele e-bogen før kursusstart. Vi anbefaler, at du afsætter ca. 20 timer til din forberedelse.
Undervisningsform
Kurset afholdes som et 5-dages intensivt kursus uden overnatning. Dag 1-4 undervises der fra kl. 09:00-16:30. Dag 5 undervises der fra kl. 09:00-15:00. Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde på kurset. Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, hvor der veksles mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås i relation til praktiske eksempler. Derudover får du muligheder for at øve dig på prøveeksaminer.
Eksamen
Efter endt kursus, kan du booke din eksamen via din eksamensvoucher. Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen, at du har gennemført kurset. Det er ikke muligt at tage eksamen i forlængelse af sidste kursusdag, da Peak Consulting Group ikke kan tilbyde at stille et eksamenslokale til rådighed. Foundation eksamen består af 60 multiple choice spørgsmål. For at bestå skal du have 33 af de 60 spørgsmål rigtigt besvaret. Det er ikke tilladt at benytte PRINCE2 e-bogen eller andre hjælpemidler. Practitioner eksamen varer 2,5 time og består af en case med bilag samt 68 spørgsmål, der hver giver 1 point. Det er muligt at opnå 68 point, og du skal opnå 38 point (55%) for at bestå. Det er ved denne eksamen tilladt at benytte PRINCE2 e-bogen. Du kan downloade dit certifikat ca. 2 hverdage efter din eksamen direkte hos PeopleCert. Dit Practitioner certifikat gælder i 3 år. Du kan tage en fuld Practitioner eksamen igen i slutningen af de 3 år for at blive certificeret igen.
Underviser og sprog
Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt-, program- og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. Kurset afholdes med enten dansk eller engelsk akkrediteret underviser. Certificering, e-bog og materialer kan fås på både dansk og engelsk, hvorfor du venligst bedes vælge kursus med det ønskede sporg ved tilmelding.
Prisen inkluderer
• Officiel PRINCE2 e-bog
• PRINCE2 selvstudiehæfte
• Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
• PRINCE2 Foundation eksamen
• PRINCE2 Practitioner eksamen
• Frokost, the og kaffe under kurset
PRINCE2®, PRINCE2 Agile®, MSP®, ITIL®, M_o_R®, MoP® and P3O® are registered trademarks of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. The courses on this page are offered by Peak Consulting Group (through Computerworld kurser), ATO of AXELOS Limited. All rights reserved.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne på telefon 77 300 123, så hjælper vi dig gerne videre.
Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 08-16.
Du er også velkommen til at kontakte os på kurser@cw.dk.
Kursusdatoer
Kontakt os på tlf 77 300 123 eller på mail kurser@cw.dk for nærmere info angående datoer.