Introduktion til standarden: ISO 22301 - Business continuity Management
På kurset får du en introduktion til ISO 22301 og overblik over, hvordan standarden kan understøtte robustheden i din organisation.
Det får du ud af kurset
- Viden om ISO 22301 standardens opbygning og anvendelsesområde
- Introduktion til risikostyring: identifikation, analyse og behandling af risici
- Forståelse for samspillet mellem BCMS og efterlevelse af interessenters krav
- Vejledning i overvågning, vedligeholdelse og forbedring af BCMS
Kursusdatoer
Status | Dato | Sted |
---|---|---|
Ledige pladser | 20-02-2025 | Nordhavn |
Ledige pladser | 11-11-2025 | Nordhavn |
Pris ex. moms.
kr. 6.300,-
Varighed
1 dag
Oversigt
Verden er i de seneste år for alvor forandret, hvilket stiller store krav til risikostyring og organisationers arbejde med modstandsdygtighed og business continuity.
Hvordan kan man sikre en organisations evne til fortsat at levere produkter og serviceydelser under en driftsforstyrrelse? Et muligt svar på det spørgsmål, vil du blive præsenteret for i løbet af dette 1-dagsintroduktionskursus.
Her vil du blive klogere på, hvordan du kan identificere, styre og imødegå risikoen for pludselige produktions- eller leverancestop, og hvordan planer for business continuity kan genetablere organisationens driftsprocesser.
Kurset lærer dig at implementere et ledelsessystem for forretningskontinuitet (BCMS), som klæder organisationen på til at beskytte og videreføre driften i krisesituationer. Du lærer desuden at opstille kritiske målepunkter samt at styre de risici, som påvirker jeres forretning.
I løbet af introduktionskurset vil vi komme ind på forsyningskæde, leverancesikkerhed, informationssikkerhed og kriseberedskab.
Kurset og det dertilhørende materiale er på dansk.
Kurset henvender sig til
Kurset er målrettet ledere og nøglemedarbejdere, som søger grundlæggende indsigt i, hvad ISO 22301 er, og som ønsker viden om at sikre fortsat drift og leverance under en driftsforstyrrelse eller en krise.
Forudsætninger
Kurset kræver ikke forberedelse.
Kursusindhold
Program:
- 08:30 Morgenmad
- 09:00 Introduktion til ledelsesstandarder, Business Continuity og ISO 22301
- 10:30 Planlægning af et ledelsessystem for forretningskontinuitet (BCMS)
- 11:00 Etablering af Business Impact Analysis og Business Continuity-planer
- 12:30 Frokost
- 13:30 Risikovurdering: identifikation, analyse og evaluering af risici
- 14:45 Håndtering: udpegning af foranstaltninger til håndtering af risici
- 15:30 Evaluering og forbedring af et BCMS
- 16:00 Opsamling
Du modtager kursuspræsentationen og den nyeste ISO 22301-standard.
Om underviseren
Mette Krogh Sørensen
Seniorkonsulent i Dansk Standard, Dansk Standard
Mette har 9 års erfaring med cyber- og informationssikkerhed fra en række offentlige organisationer og finanssektoren. Her har hun især arbejdet med risikostyring og awareness. Derudover er Mette CISSP certificeret fra ISC2. Mette er en energisk og involverende underviser, hvor du er i trygge hænder og samtidig kan blive udfordret med praktiske øvelser.
Om underviseren
Marianne Thorø Vidkjær
chefkonsulent, Dansk Standard
Marianne er chefkonsulent i Dansk Standard, har mere end 20 års erfaring med at opbygge og implementere kvalitetsledelse i danske virksomheder. De senere år også med fokus på en effektiv håndtering af dokumentation og behandling af persondata. Marianne har endvidere gennem en årrække været ekstern lektor på Syddansk Universitet og undervist på uddannelsen ”Global Manufacturing and Management” i kvalitetsledelse og ISO standarder.
Kursusdatoer
Status | Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|---|
Ledige pladser | 20-02-2025 | 09.00 - 16:00 | Nordhavn | |
Ledige pladser | 11-11-2025 | 09.00 - 16:00 | Nordhavn | |
Tilmeld kursus |
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne på telefon 77 300 123, så hjælper vi dig gerne videre.
Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 08-16.
Du er også velkommen til at kontakte os på kurser@cw.dk.
Relaterede kurser
Se flere i Sikkerhed & Compliance ISO/EIC kurser | Se alle kurser