Avanceret SQL
- På dette kursus lærer du at anvende avanceret SQL
På kurset lærer du primært at anvende programmeringsdelen inden for SQL og du lærer at lave avancerede udtræk og håndtere avancerede og robuste effektive transaktioner. På kurset bliver du yderligere introduceret til index og du lærer om fordele og ulemper ved de forskellige typer af index.
Det får du ud af kurset
- Lær avanceret SQL-programmering for effektive databaseforespørgsler
- Opret brugerdefinerede funktioner og stored procedures
- Forstå og implementer triggers for avanceret forretningslogik i databaser
Kursusdatoer
Status | Dato | Sted |
---|---|---|
Ledige pladser | 27-01-2025 | København K |
Ledige pladser | 24-02-2025 | København K |
Ledige pladser | 09-04-2025 | København K |
Ledige pladser | 22-05-2025 | København K |
Ledige pladser | 30-06-2025 | København K |
Pris ex. moms.
kr. 9.300,-
Varighed
2 dage
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der har behov for og lyst til at lære om de avancerede muligheder i Transact-SQL.
Forudsætninger
Da kurset bygger videre på vores udvidet kursus i SQL, så anbefaler vi, at du har deltaget på dette eller har en tilsvarende viden.
Kursusmål
- Arbejde med variabler og kontrolstrukturer
- Oprette brugerdefinerede funktioner
- Oprette stored procedures med parametre
- Lave robust kode med fejlhåndtering
- Arbejde med transaktioner
- Implementere triggers
- Implementere index i tabeller og optimere kode
- Arbejde med eksekveringsplaner
Kursusindhold
Modul 1 - Variabler og kontrolstrukturer
I dette modul lærer du at anvende variabler og kontrolstrukturer i T-SQL. Du lærer at erklære og initiere variabler og hvordan disse kan anvendes. Du lærer at anvende de indbyggede kontrolstrukturer i T-SQL og du lærer hvordan du bruger cursors og om fordele og ulemper ved disse. Efter dette modul vil du have en god forståelse for mulighederne for at anvende programmering i T-SQL.
- Erklæring og brug af variabler
- Tabel variabler
- Kontrolstrukturer og kode blokke
- Introduktion til cursors
Modul 2 – Brugerdefinerede funktioner
I dette modul lærer du at oprette brugerdefinerede funktioner. Du lærer at oprette skalar funktioner, som fungerer som klassiske funktioner og du lærer at anvende de mere specielle, men yderst nyttige, table-valued funktioner. Efter dette modul vil du være i stand til at løse en række komplekse problemstillinger ved at anvende brugerdefinerede funktioner.
- Oprettelse og anvendelse af skalar funktioner
- Oprettelse og anvendelse af table-valued funktioner
- Fordele ved funktioner
Modul 3 – Stored Procedures
I dette modul lærer du at oprette både simple stored procedures og stored procedures med input – og output parametre. Du lærer om fordele og ulemper ved at anvende stored procdures og du lærer om optimering af din kode. Efter dette modul vil du kunne oprette og implementere stored procedures og have en god forståelse for hvordan disse anvendes optimalt.
- Oprettelse af stored procedures
- Stored procedures og parametre
- Optimering af stored procedures
- Dynamisk SQL
Modul 4 – Fejlhåndtering i T-SQL kode
I dette modul lærer du at implementere robust kode med fejlhåndtering. Du lærer om de forskellige muligheder for at implementere fejlhåndtering i din kode. Fordele og ulemper ved de forskellige teknikker gennemgås. Efter dette modul vil du være i stand til at udvikle robust kode, der håndterer fejl på en hensigtsmæssig og konsistent måde.
- Fejlhåndtering med RAISERROR
- Fejlhåndtering med @@ERROR funktionen
- Fejlhåndtering med TRY CATCH
- Moderne fejlhåndtering med THROW
Modul 5 – Transaktioner
I dette modul lærer du hvordan du håndterer transaktioner i en database. Du lærer hvordan du laver brugerdefinerede transaktioner og hvordan du sikrer, at relaterede opdateringer håndteres korrekt og konsistent. Efter dette modul vil du være i stand at håndtere dine opdateringer af data effektivt og robust.
- Transaktioner og autocommit
- Brugerdefinerede transaktioner
- Brugerdefinerede transaktioner og fejlhåndtering
- Brugerdefinerede transaktioner best practice
Modul 6 – Implementering af Triggers
I dette modul lærer du at implementere DML triggers i tabeller og views. Du lærer hvordan du kan oprette triggers og implementere avanceret forretningslogik. Efter dette modul vil du have et indgående kendskab til brugen af triggers i databaser.
- Insert trigger
- Update trigger
- Delete trigger
- Instead Of trigger
Modul 7 – Introduktion til Index
I dette modul bliver du introduceret til de klassiske former for index. Du vil lære om forskellen mellem et clustered og et nonclustered index. Efter dette modul vil du have en grundlæggende viden om index og implementering af disse.
- Fordele og ulemper ved inde
- Clustered index
- Nonclustred index
- Covering index
- Eksekveringsplaner
Kursusdatoer
Status | Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|---|
Ledige pladser | 27-01-2025 | 9.00 - 16:00 | København K | |
Ledige pladser | 24-02-2025 | 9.00 - 16:00 | København K | |
Ledige pladser | 09-04-2025 | 9.00 - 16:00 | København K | |
Ledige pladser | 22-05-2025 | 9.00 - 16:00 | København K | |
Ledige pladser | 30-06-2025 | 9.00 - 16:00 | København K | |
Tilmeld kursus |
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne på telefon 77 300 123, så hjælper vi dig gerne videre.
Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 08-16.
Du er også velkommen til at kontakte os på kurser@cw.dk.
Relaterede kurser
Se flere i It-udvikling & AI SQL kurser kurser | Se alle kurser