1 / 17
Amiga var et af de helt hotte navne i 90'erne, og firmaet var i storhedstiden langt foran konkurrenter på de tekniske områder.
CDTV blev lanceret i 1991, og den var som udgangspunkt en Amiga 500, der var forvandlet til en hybrid mellem en pc, et underholdningscenter og en konsol.
Hvis modellen var blevet lanceret ti år senere, havde den stadig været banebrydende og måske endda klaret sig godt.
Billeder og tekst i samarbejde med Computerworld i Norge.
2 / 17
Acorn var en engelsk pc-producent, der blev grundlagt i 70'erne. A7000 kom dog først i 1995, og den var med sin ARM-processor på 32 MHz langt forud for sin tid.
I dag er trenden, at ARM-arkitekturen anvendes i telefoner og tablets. Som noget helt nyt understøtter Windows 8 i øvrigt ARM.
Operativsystemet var Acorns eget RISC OS 3.60.
3 / 17
En ganske speciel løsning fra Apple. Apple Network Server 500 og 700 kom i 1996.
Serverne anvendte IBM's Aix-operativsystem, som er baseret på BSD UNIX, hvilket også er tilfældet med nutidens Mac OS X.
Produkterne var meget kostbare, og de levede kun i et par år.
4 / 17
Atari Falcon 030 var det sidste søm i ligkisten for Ataris pc-produktion. Den blev lanceret i 1992, men produktionen sluttede allerede året efter.
Maskinen dødede dog ikke helt, for indenfor musikindustrien var der rigtig mange fans. Interessen var så stor, at firmaet C-Labs efterfølgende købte rettighederne og startede en produktion målrettet mod musikere.
5 / 17
Tidligt i 90'erne forsøgte Atari at tage konkurrencen op med blandt andet Commodore. En metode var at gå efter det professionelle marked.
Atari TT030 var derfor udrustet med Motorola 030-processoren, der var ganske kraftig. Det tog dog flere år at få det Unix-baserede system til maskinen gjort færdigt, og da var det for sent.
6 / 17
Smarte mobiltelefoner og tablets er efterhånden blevet allemandseje, men da AT&T gjorde forsøget i 1993, blev det knap så varmt modtaget.
EO PC 440 var forsynet med en trykfølsom skærm og kunne bruges til både samtale, telefax og mail. At prisen, omregnet til nutidskroner, ville ligge på over 20.000 kroner, kan selvfølgelig også være grunden til, at der ikke blev solgt ret mange.
7 / 17
I forbindelse med Apples 20-års jubilæum blev der produceret 12.000 eksemplarer af denne Mac.
Den var forsynet med en 12,1-tommer skærm, PowerPC 603e-processor på 250 MHz og ATI 3D Rage grafikkort.
Prisen var på 7.500 dollar.
8 / 17
I slutningen af 90'erne var der nogle få entusiastiske, der installerede operativsystemet BeOS efter, det blev tilgængeligt til x-86-arkitekturen i 1998.
Et brugervenligt og moderne styresystem, der blev udviklet med Jean-Louis Gassée i spidsen.
Han blev i øvrigt chef for Macintosh-udvikling efter Steve Jobs fik sparket af John Sculley. Apple valgte dog BeOS fra og satsede i stedet på programmet NextStep, der var udviklet af Jobs nye firma.
BeBox var en målrettet computer til BeOS med to Motorola/IBM PowerPC 603-processorer. Den blev solgt i mindre end 2000 eksemplarer.
9 / 17
Canon skabte i 1994 object.station 41, der kørte forgængeren til Mac OS X, NextStep. Programmet kom fra firmaet Next, som Steve Jobs startede efter han forlod Apple.
Maskinen, der var udstyret med en 486DX4-100MHz-processor, kunne dog også køre DOS og Windows.
10 / 17
I 1991 kom en russisk klon af ZX Spectrum med navnet Dubna 48K. Originalen fra 1982 havde en 8-bit Zilog Z80-prosessor på 3,5 MHz, mens den russiske udgave kun havde en clock-frekvens på 1,875 MHz.
11 / 17
Det var ikke nyt, da Gateway i 1996 forsøgte sig med kombinationen mellem pc og tv, men løsningen var ret imponerende.
2000 Destination PC blev leveret med en 31-tommer skærm på hele 99 kilo og med VGA-opløsning.
Dyret var udstyret med en 200 MHz Pentium MMX-processor.
12 / 17
HP Omnibook 300 fra 1993 var også en frontløber. 1,3 kilo, ni timers batteritid og med operativsystem og programmer gemt på en Flash-disk. Var der nogen, der sagde ultrabook?
13 / 17
Efter Golf-krigen blev "stealth" en smart betegnelse, og IBM Aptiva Stealth var på sin vis også smart.
Problemet med maskinen var de proprietære løsninger og prisen, der var høj.
14 / 17
Apple har også forsøgt sig med pc/tv-integration. I 1993 kom Macintosh TV med Motorolas 68K-arkitektur.
Der var tale om en Performa 520-computer med et tv-modul, i form af en 14-tommer Triniton-skærm fra Sony, koblet på.
15 / 17
Teradrive fra Sega kom i 1991, og den var en hybrid mellem en pc og Segas Mega Drive-spilkonsol.
Den blev kun solgt i Japan, og den blev ikke en succes. Efterfølgende har Teradrive dog udviklet sig til et eftertragtet samlerobjekt.
16 / 17
Thinkpad Power Series 850 var en bærber, der kom i 1995 med en PowerPC-processor og IBM's AIX-operativsystem.
Et web-kamera kunne monteres på toppen af skærmen, men det var ekstraudstyr.
17 / 17
Efter fyringen i Apple startede Steve Jobs selskabet Next, og i 1990 kom NextStation.
Den var baseret på Motorolas 68040-processor på 25 eller 33 MHz, og den kunne håndtere op til 12 megabyte ram.
Operativsystemet var naturligvis NextStep, der siden har dannet grundlag for det Mac OS X, som vi kender i dag, efter Apple købte firmaet og fik Jobs tilbage.