1 / 12
I morgen onsdag er det muligt at downloade iOS 7 og dermed opgradere din iPhone.
Styresystemet blev præsenteret tilbage i juni, hvor det fik både bifald og buhråb med på vejen takket være sit kulørte design.
Selv om det officielt først er i morgen, at iOS 7 er klar, har udviklere allerede fået adgang til det mobile styresystem.
Computerworlds udvikler har de seneste tre uger kørt en betaversion iOS 7 på sin iPhone 5, og vi har bedt ham om en vurdering af det nye styresystem fra Apple.
2 / 12
"Umiddelbart er der ret meget lir over det. Lækkert lir vel at mærke. Man skal lige vænne sig til den anderledes brugergrænseflade, og det tager nogle dage," forklarer udvikler Dan Nim Andersen.
Han er især begejstret for det nye og praktiske kontrolpanel:
"Betjeningen er blevet meget nemmere. Det er nu lettere at slå Bluetooth og Wi-Fi fra end tidligere, og det er naturligvis med til at spare på batteriet. Jeg har oplevet længere batterilevetid med iOS 7 i forhold til iOS 6," fortæller han.
3 / 12
Det grafiske design er mærkbart ændret med iOS 7, men det er ikke noget, som generer Dan Nim Andersen:
"Det er ikke nogen revolution, og det virker mest, som om styresystemet har fået en grafisk opdatering. Jeg synes, det er fint, selv om jeg godt har set, at der er flere, som piber over det," siger han.
4 / 12
Der er hel del nyskabende funktioner og indstillinger i OS 7, som udvikleren er særlig tilfreds med.
"Det er nemmere at overskue åbne apps, hvilket fungerer rigtig godt," forklarer han.
5 / 12
Det er også blevet nemmere at opdele og gruppere apps.
6 / 12
Med det nye styresystem er designet blevet strømlinet, og her er forskellen på iOS 6 til venstre og iOS 7 til højre.
7 / 12
Der er ikke den store hastighedsforskel at spore på at køre iPhone med iOS 6 eller iOS 7 ifølge Dan Nim Andersen, der dog påpeger en vigtig detalje:
"Jeg synes, det nye styresystem er mere 'smooth'. Det er dog ikke til at sige, om der reelt er en hastighedsforskel," fortæller han efter at have kørt med iOS 7 på sin iPhone i tre uger.
8 / 12
Fanebladene i Safari ser anderledes ud end tidligere, og det er ikke den eneste ændring i iOS 7...
9 / 12
... browser og adressefeltet er nemlig smeltet sammen - ligesom i Google Chrome.
Det er desuden blevet muligt at navigere på en ny måde:
"Du kan gå tilbage i browseren ved at lade fingeren glide mod højre og dermed 'skubbe' vinduet væk. Det fungerer godt," siger Dan Nim Andersen.
10 / 12
Der er få ting, der ikke fungerer:
"Enkelte steder virker softwaren noget 'buggy', men det er jo også en beta. Jeg oplevede også, at blandt andet DSB's mobil-app ikke kunne bruges, da jeg skulle købe en togbillet. Men det er jo netop sådan nogle ting, der skal rettes af udviklere, inden den færdige version er klar," forklarer udvikleren.
11 / 12
Han har især brugt sin tidlige adgang til iOS 7 til at teste, hvordan hans egenudviklede spil-app Trash it virker sammen med det nye mobile styresystem, og om der skulle rettes fejl.
App'en er blevet downloadet 13.000 gange fra App Store.
12 / 12
"Alt i alt er det småting, som er ændret i iOS 7, men de er alle sammen med til at gøre brugen af det mobile styresystem lettere og mere praktisk," siger Dan Nim Andersen.