1 / 12
Hvorfor slæbe rundt på en mobil i lommen, når du kan have den lige ved hånden? Fra Kina kommer SM W950 CeCll Phone Watch, der minder om den radio, som tegneseriedetektiven Dick Tracy bar under sin sennepsfarvede trenchcoat.
En af versionerne af denne minitelefon kommer med en 1,2 tommer LCD-skærm, et 0,3 megapixel kamera, bluetooth, en højttaler og et headset. En lidt bedre udgave kommer med lidt bedre specifikationer, herunder en 1,3 tommer OLED-touchskærm og et tre megapixel kamera. Det perfekte match til en wannabe forbryderfanger.
2 / 12
Pantechs Sky Vega LTE er navnet på denne mobil, der kan styres med håndbevægelser foran kameraet - lidt ligesom Kinect på Xbox. Det er en solid Android-telefon, hvor opkald eksempelvis kan besvares ved at lave en Jedi-lignende håndbevægelse foran telefonen. Sky Vega er fra Sydkorea og har en 1,5 GHz dualcore-CPU og en 4,5 tommer skærm med en opløsning på 1280 gange 800 pixel.
3 / 12
Den sydkoreanske gadgetgigant Samsung har planer om at producere mobiler med bøjelige skærme. Der er ikke mange detaljer fremme, men ifølge nogen kilder skulle telefonerne måske komme på gaden allerede i 2012. På billedet ses Samsungs prototyper, der består af en fleksibel OLED-skærm i en fast ramme. Måske vil din mobil snart ligne et af Salvador Dalis smeltede ure.
4 / 12
Disse fodboldformede klaptelefoner blev forsøgt afsat til fodboldfans under VM sidste år. Fodboldfonen har en farveskærm med en opløsning på 320 gange 240 pixels, 250 kilobyte hukommelse, et VGA-kamera og indbygget radio. Ikke impronerende, men måske er det noget for den helt store fodboldnørd.
5 / 12
Har du lyst til at køre et fuldt Windows-operativsystem på din smartphone? Nej, det har vi heller ikke, men det har ikke stoppet kinesiske In Techology Group (ITG) i at lave en telefon, der kan køre Windows 7 og 8. Altså den fulde version, der er tænkt til din computer.
Den kommende xpPhone 2, som ITG kalder verdens første "post-smartphone", vil have en 4,3 tommer skærm, en kvik 1,6 GHz processor, 2 gigabyte hukommelse og 112 gigabyte plads. Altså en fuld Windows-pc i lommeformat.
Men her er spørgsmålet til 64.000 yuan: Hvorfor køre et fuldt PC operativsystem på en smartphone?
6 / 12
NTT DoCoMo, Japans største mobiloperatør, har denne søde smartphone, der er ideel til chokoladeentusiasten. Q-pot SH-04D er navnet på denne mobil, der kommer med en oplader, som ligner "en lækker chokoladebar indstøbt i akryl", som DoCoMo siger. Er du lækkersulten? Så må du hellere bestille med det samme, for SH-04D bliver kun lavet i 30.000 eksemplarer.
7 / 12
Fotonørder ved, at mange megapixel ikke nødvendigvis betyder et bedre kamera, men vil man gå megapixel-amok, er det svært at komme uden om disse to vandtætte telefoner. Den japanske SH-03D har nemlig et 16,1 megapixel kamera, og N-02D har et på 16,3 megapixel. Rent designmæssigt minder de dog mest om en Motorola Razr fra 2006, men de er dog klart forrest i feltet af megapixelkapløbet.
8 / 12
Denne lidt skræmmende prototype hedder Elfoid. Elfoid er en Android-telefon, der er formet som et menneske med sammensmeltede ben og et uhyggeligt ansigt. Den er skabt af folk fra universitetet i Osaka, NTT DoCoMo og Qualcomm. Telefondukken har et kamera og bevægelsesregistrering. Angiveligt skulle den kilde dig, når den ringer.
Se også denne video med det lille monster.
9 / 12
Den kommende SonyPlaystation Vita håndholdte konsol er ikke en mobiltelefon ... eller er det? For med 3G-modellen og en Skype-app kan Vita bruges som telefon i det meste af verden. Japanske gamere får PS Vita allerede i denne måned, men i Europa skal vi vente til sidst i februar.
10 / 12
Et galleri med skøre mobiler fra Asien ville ikke være det samme uden en Hello Kitty-telefon. Den pinke skønhed her kommer naturligvis også med Hello Kitty-hovedtelefoner og har en to tommer farveskærm, en gigabyte plads og et kamera uden dikkedarer.
11 / 12
Her er endnu en telefon, der går amok i megapixels og skulle være vandafvisende. Fujitsu Windows Phone IS12T har et 13,2 megapixel kamera og 32 gigabyte plads. Det er den første smartphone i Japan, der kommer med Microsofts Windows Phone 7,5 - også kendt som Mango.
Telefonen har en 3,7 tommer LCD-skærm på 800 gange 480 pixel. Ud over megapixel-mængden i kameraet har den ikke vilde specifikationer, men tjek lige farverne. De danske Windows Phone-telefoner er noget kedeligere.
12 / 12
Din nye smartphone er sikkert fin, men har den bling-bling? Deco-Den (som står for "Decorated Denwa", der betyder "dekoreret telefon") er blevet en meget populær hobby blandt japanske piger, der gejler deres mobiler op med små perler og andet plastikskrammel som hjerter og falske diamanter. Så nu er det bare ned i hobbybutikken, så kan du være med på moden.